Hvad forkynder vi?
I denne uges kronik deler Torben Søndergaard nogle af sine erfaringer fra sit liv som evangelist og understreger vigtigheden af at fortælle om synd, omvendelse, frelse og dåb.
Jeg vil gerne dele nogle tanker med jer, når det kommer til det at forkynde evangeliet.
Dette har jeg nu gjort i snart 20 år, altså lige siden jeg blev kristen. Ja, lige fra første færd indtil nu har jeg ugentlig, nogle gange næsten daglig, snakket med mennesker om Jesus. Og igennem alle disse år har jeg måttet lære en masse og ændre mange ting, især når det kommer til, hvad jeg siger til folk.
Jeg tror, vi alle er bange for at blive ledt vildt. Sådan burde det være, da Bibelen siger, at mange i de sidste dage skal ledes vild (Matt 24:11), og vi derfor skal prøve alt, men kun holde fast i det gode (1 Thess 5:21).
Vi skal derfor være hurtige til at afvise falske profeter/undervisning derude, hvilken vi også gør. Men igennem dette glemmer vi ofte at kigge indad på os selv og på vores egen kirketradition/opvækst. Ja, det viser sig nemlig ofte, at vi selv er dem, der er fejl på den.
Jeg er i dag overbevist om, at vi alle på en eller anden måde starter som ”falske profeter”. Hvad jeg mener er, at den dag vi starter med at åbne vores mund og fortælle andre om Jesus og evangeliet, starter vi ofte med at give et fordrejet evangelium og et forkert billede af, hvem Gud virkelig er.
Det billede vi har af Gud fra starten, og derfor det billede vi giver videre til andre, bygger nemlig mere på vores egne oplevelser og vores kirke-traditioner end på, hvad Bibelen virkelig siger om, hvem Gud er, og hvad man må gøre for at blive frelst.
Da jeg kom til tro i 1995 begyndte jeg med det samme at fortælle andre om Jesus. Men det jeg fortalte, byggede på min egen dengang meget begrænsede erfaring af Gud og evangeliet. Min forståelse af evangeliet dengang var, at folk bare skulle bede den såkaldte frelsesbøn og tro på Gud, så var de født på ny, og alt var godt.
Senere begyndte Helligånden heldigvis at åbenbare sandheden om dette. At der er meget mere i at blive født på ny og følge Jesus end at bede en speciel bøn om tilgivelse.
Evangeliet handler om synd, og hvordan Jesus kom for at fjerne synden, der adskiller os fra Gud. Dette sker ikke ved at bede en bøn, som jeg havde fået fortalt og som jeg derfor gav videre til andre. Men det sker ved, at man i hjertet vender sig væk fra ens synd, bliver døbt i vand til Jesus Kristus og derved vasker ens synd bort. Og da skal man også døbes med Helligånden, som vi læser det igennem hele Apostlenes Gerninger.
Ingen frelsesbøn i Apostlenes Gerninger
Ja, de første kristne i Apostlenes Gerninger brugte aldrig den såkaldte frelsesbøn, som mange kirker/kristne desværre gør i dag. Det med at bede en bøn om frelse er faktisk en ny opfindelse, der er mindre end 100 år gammel. Når de første kristne forkyndte evangeliet, talte de frimodigt om synden og omvendelsen til Gud, hvorefter folk blev døbt med det samme. Dåben dengang foregik altid med det samme, som en respons på, at man nu vil vende sig væk fra sin synd og vaskes ren. De blev derfor ofte døbt midt om natten eller i det tøj, de stod i, og ikke som i dag, hvor dåben desværre først kommer meget senere, efter folk er kommet til tro.
Ja, dåben er blevet en tradition for mange, og derfor ser mange ikke kraften og forvandlingen i dåben, som vi nu ser igen og igen. For mig er dåben i dag det stærkeste ved evangeliet, og der hvor man virkelig bliver sat fri og starter et nyt liv.
Men da jeg for mange år siden startede med at forkynde evangeliet, var det slet ikke som i dag.
Jeg gjorde, som jeg så omkring mig, men efter kort tid blev jeg frustreret. Jeg blev frustreret over, hvor lidt varig frugt jeg så ved alt det arbejde, jeg selv syntes, jeg puttede i det. Men dér, midt i min frustration, begyndte Gud at vise mig, hvad evangeliet virkelig var, og at jeg selv var blevet bedraget.
Han tog mig væk fra denne frelsesbøn, som jeg troede var bibelsk, og åbenbarede sit ord for mig. Da jeg derefter begyndte at forkynde hele evangeliet om synd, omvendelse til Gud, dåben i vand til Jesus og dåben med Helligånden, skete der virkelig noget.
Det første der skete var, at antallet, der ville tage imod Jesus faldt drastisk. Ja, før da jeg havde et møde kunne jeg sagtens se 20-30 mennesker ”tage imod Jesus”. Dette tal ændrede sig draktisk helt ned til 2 eller 3 eller nogle gange slet ingen, der ville vende om og døbes.
En kraft til frelse
Men alligevel var frugterne fantastiske og meget mere, end jeg kunne drømme om. Jeg opdagede nemlig, at når jeg forkyndte det bibelske evangelium, blev der varige frugter på en helt anden måde. Før når jeg kom tilbage et år efter, at jeg havde set 20-30 tage imod Jesus, var der ingen af dem i kirken.
Men nu ser vi virkelig folk vende om og følge Jesus resten af livet på en helt anden måde. En af Paulus’ berømte citater er: ”Jeg skammer mig ikke over evangeliet, for det er Guds kraft til frelse for enhver som tror” (Rom 1:16).
Jeg kan nu sige det samme. Jeg har virkelig set, at evangeliet, som Paulus og de første kristne forkyndte, var en kraft, der kunne frelse. Vi har nu set folk blive rigtig frelst. Folk fra gaden og andre steder, som modtager dette evangelium. Når de bliver frelst og født på ny, får de en længsel og brand, som kommer indefra. De begynder da selv at forkynde evangeliet med den samme kraft til andre, der også tager imod.
Det sande evangelium handler virkelig om Jesus-dåb, begravelse og opstandelse. Om at vi nu skal følge hans eksempel og dø for os selv (omvendelse), blive begravet med Jesus (dåben i vand), og da vil vi også opstå med ham til et helt nyt liv (dåben med Helligånden).
Forleden i Gøteborg i Sverige var jeg sammen med en gruppe, der havde evangeliseret i mange år. Ja, de havde i den tid set over 900 mennesker tage imod Jesus som deres personlige frelser. Men da jeg spurgte lidt ind til dette store tal, viste billedet sig at være lidt mere dystert. De var faktisk blevet så frustreret nu, at de helt havde stoppet med at evangelisere og mente, at svenskerne ikke vil Gud. De havde nemlig kun set 1-2, ud af de 900, forsætte med Gud efter få måneder. Derfor sad de nu med en skuffelse og træthed over, hvor lidt frugt evangelisation gav.
Lidt det samme har jeg hørt fra præster her i Danmark, der har haft utallige evangelistiske møder, hvor mange har taget imod Jesus. Men ugen efter var kirken ligeså tom som ugen før.
Problemet med dette er ikke i Gøteborg og hos svenskerne eller hos danskerne. Problemet ligger i, at vi forkynder et forkert og nogle gange direkte falsk evangelium.
Hvad forkynder du?
Så til dig, der gerne vil række ud til andre på gaden eller til møder, vil jeg råde dig til at starte med at kigge indad på sig selv, og hvad du forkynder. Forkynder du det sande evangelium, så Helligånden virkelig har noget at arbejde med? Taler du om synden, der adskiller fra Gud, og hvad de må gøre for at blive født på ny?
Da de første kristne forkyndte evangeliet var responsen altid, at folk lod sig døbe lige med det samme. De forkyndte omvendelsen til Gud, dåben til Jesus og dåben med Helligånden. Vi ser i dag, hvordan folk virkelig bliver sat fri fra synden, idet de bliver døbt i vand til Kristus. Vi ser, hvordan de så får Helligånden og begynder at tale i tunger med det samme, som vi læser, de første kristne oplevede det. Når dette sker, starter de et helt nyt liv. De er nu frie til at elske Gud af hele deres hjerte og af hele deres sjæl og af hele deres sind (Mark 12:29).
Start med evangeliet
Mit råd er: Start med evangeliet, før du starter med de mange forskellige måder at nå ud til folk på. Se, hvordan de første kristne forkyndte det, og lær af dem. Der er virkelig kraft i det sande evangelium, og vi har derfor intet at skamme os over. Husk, at vi ikke finder den fulde evangelium forkyndt i evangelierne, da dette var før korset. I evangelierne Matthæus, Markus, Lukas og Johannes ser vi Jesus forkynde omvendelse til Gud og undervise om, at vi skulle fødes ud af vand og ånd (Joh 3.5). Men vi ser ikke, at nogle faktisk bliver døbt i Jesu navn eller døbt med Helligånden. Dette kunne nemlig først ske efter hans død og opstandelse.
Men efter korset ser vi det hele blive forkyndt, som vi skal forkynde det i dag, når Peter sagde:
”Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.” (Apg 2.37-39)
Så start med at finde ud af, hvad evangeliet virkelig handler om.
Obs! Kronikker og læserbreve er udtryk for forfatterens egen holdning og udtrykker ikke nødvendigvis Udfordringens holdning.