Imamaftale kan stride imod Grundloven

Den nye aftale mod radikalisering åbner for overvågning af både muslimske og kristne menigheder og skoler.

Et politisk flertal har vedtaget en række krav til forkyndere og trossamfund, som reelt kan føre til begrænsning af frihedsrettighederne.

Afsløringerne i TV 2’s dokumentarserie ”Moskeerne bag sløret” førte til et politisk krav om, at der gribes ind over for hadprædikanter. Dels for at undgå radikalisering, dels for at sikre kvinders og børns rettigheder og undgå misbrug af offentlige midler.

Kontrol med forkyndere

Forhandlingerne om ”Imam-aftalen” blev ledet af kirkeminister Bertel Haarder. Han forsikrer, at aftalen viser respekt for Grundloven. Men visse dele af det nye tiltag synes at åbne for muligheden af at indføre censur.
Imamaftalen skal hindre, at muslimske forkyndere udbreder budskaber om stening af utro kvinder og fysisk afstraffelse af børn. Den er indtil videre løst formuleret, bl.a. hedder det, at den skal sikre ”danske værdier”.
Aftalen indebærer bl.a. kontrol med ”hadprædikanters” indrejse i Danmark, kontrol med ytringer og øget tilsyn med friskoler.
Integrationsordfører Naser Khader (K) mener, at aftalen bør følges op med flere tiltag i forhold til ghettoer, skoler og på retsområdet.

Loven kan blive et monster

Kan de frie kristne skoler også blive ramt af stramningerne?
– Jeg hører ikke i lovforslaget et ønske om at ændre på den frihed, som altid har været knyttet til folkehøjskolerne, og derfor tror jeg ikke, at det giver os problemer umiddelbart. Men på længere sigt kan ønsket om at beskytte sig mod radikal islam føre til, at den religiøse frihed, som vi alle besynger, kan blive indskrænket.
Og så kommer loven til at virke mod sin hensigt. Når man bekæmper et monster, skal man som bekendt passe på ikke selv at blive et monster! siger forstander Henrik Nymann Eriksen fra Luthersk Missions Højskole.
– Jeg er ikke umiddelbart bekymret for kontrol af undervisningen på de kristne højskoler, fordi det vil være så grundlæggende i strid med det, højskolerne står for.
Vores undervisning ligger inden for rammerne af højskolelovgivningen, og det har den gjort i mere end 90 år. Men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg ikke, at vi som samfund i dag har et så stærkt frihedssyn især mht. religiøse mindretal, som man havde hos højskolens fædre.
Det kan blive et problem på længere sigt. Men her og nu tror jeg ikke, at det vil ændre noget, slutter højskoleforstanderen.