Lidenskab og lidelse

Af Maj-Brit Hvid Christensen  Sognepræst ved Aulum Kirke
Af Maj-Brit Hvid Christensen
Sognepræst ved Aulum Kirke

Der er noget voldsomt provokerende over Jesu ord. Ja, de er så radikalt udfordrende, at vi fristes til at afvise dem med det samme. Det er nærmest en advarsel imod at blive en discipel af Jesus.

Det sker, at vi kan skære os slemt på en tekst i Bibelen! ”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel!”

Der er noget voldsomt provokerende over Jesu ord. Ja, de er så radikalt udfordrende, at vi fristes til at afvise dem med det samme. Det er nærmest en advarsel imod at blive en discipel af Jesus.
Hvis du vil have med mig at gøre, så må du give afkald på alt andet! Det er ikke ligefrem ord, som sikrer ham begejstrede tilhængere!
Nej, og det er lige netop det, som er pointen!

Jesus vakte begejstring og jubel, hvor han kom frem. Folk flokkedes om ham.
Men Jesus var ikke interesseret i tilhængere – heller ikke i dag!
Jesus er interesseret i disciple – mennesker, der vil følges med ham!

Skal vi hade nogen?

Men det er vel ikke meningen vi skal hade vores kære, de mennesker, som Gud har betroet os og givet til os som medvandrere i livet?
Nej, Jesu pointe er ikke, at vi skal hade nogen. Han siger jo netop, at du skal elske din næste, og også din fjende skal møde din kærlighed. men spørger: Er du parat til at ligge alt dit eget til side – og følge mig? Vil du lade mig sætte dagsordenen i dit liv?

Det handler dybest set om, hvem der skal sætte dagsordenen for mit liv – hvem der skal have lov til at definere, hvem jeg er. Hvem der skal præge mit liv, mine beslutninger og relationer.

Om vi er tilhængere eller efterfølgere af Jesus, afgøres i det liv vi lever med hinanden. Det er nemlig i det praktiske liv, det viser sig, hvad Gud betyder for os.

Nailed Hand On Wooden CrossTre ting, der kendetegner en discipel

Når Jesus kalder til et liv i efterfølgelse, så er der særligt tre ting, der kendetegner det liv.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



For det første er det et kald til et fælles liv med Jesus. Det er at gå ind i en forpligtende relation, hvor jeg mere og mere lader mig forme og danne sådan som Gud har villet mig og skabt mig fra begyndelsen: til at afspejle og genspejle hans kærlighed.

For det andet er det et anderledes liv. ”I er jorden salt”. Saltet virker i kraft af sin anderledeshed. Når det har samme egenskaber som omgivelserne, ”mister det sin kraft”. At følge Kristus er på afgørende punkter at gå i en anden retning end denne verden.

For det tredje er det et offentligt liv. Kristi efterfølgelse er personlig, men ikke privat. Al discipelskab forudsætter, at relationen til Jesus virkeliggøres i relationer til andre.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Korsets kraft og anstød

En tidligere missionær har gjort mig opmærksom på, at flere afrikanske ord for kors betyder ”at krydse to ting”.

To planker i et kryds. En lodret og en vandret planke i et krydspunkt. Og det er dér Gud vil møde dig – i døds- og livskrydset. I Guds ord hører korsets anstød og korsets kraft uløseligt sammen. De er indvævet i hinanden.

Fjerner vi anstødet, taber ordet om korset sin frelsende kraft.
Går vi uden om korset, får vi ikke gavn af Kristi gerning for os. Og vores sendelse til andre mennesker begynder og slutter med korset.

På korset og i efterfølgelsen møder vi Gud og verden. Guds lodrette kærlighed leder os til at elske vores medmennesker. Fra Guds store kærlighedsindgreb i verden vokser kærligheden frem på det vandrette plan.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Mother Theresa talte om kærlighed, der gør ondt. Det er en kærlighed, som verden har brug for. For en lidende og smertefyldt kærlighed kan forandre menneskers liv. En kærlighed, der er villig til at ofre sig, række ud over sig selv, se bort fra sig selv. Kærlighed forpligter. Og kærligheden har sin pris!

Må vi ikke bare være begejstrede tilhængere af Jesus, men efterfølgere af ham, der betalte kærlighedens dyreste pris for at vinde os livet – nu og i al evighed!

Søndagens tekst: Matt. 12:25-35

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Om at være discipel af Jesus
25Store menneskemængder fulgte Jesus, og han vendte sig til dem og sagde: 26»Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre – ja, højere end sit eget liv. 27De, der ikke er villige til at give afkald på deres eget liv og følge mig fuldt ud, kan ikke være mine disciple.
28Har I beregnet omkostningerne? Hvis nogen tænker på at starte et byggeri, sætter de sig så ikke først hen og regner ud, om de har penge nok til at gøre det færdigt? 29For hvis de lægger grunden uden at kunne bygge færdig, så vil alle, som ser det, gøre nar af dem og sige: 30‘Se! De begyndte at bygge, men kunne ikke gøre det færdigt.’
31Eller hvilken konge tør kaste sig ud i en krig uden først at have drøftet med sine rådgivere, om han med sine 10.000 mand er stærk nok til at slå de fjendtlige styrker på 20.000 mand? 32Og hvis han indser, at det ikke kan lade sig gøre, sender han folk ud for at forhandle om fredsbetingelser, mens fjenden endnu er langt borte.
33På samme måde,« sluttede Jesus, »kan I ikke være mine disciple, hvis I ikke er villige til at betale, hvad det koster, om det så er alt, hvad I ejer og har. 34Salt er godt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?35Det kan ikke bruges som gødning, og det ville ødelægge jorden. Man smider det væk, fordi det er værdiløst. Lad dem høre, som har øre!«