Indisk pastor taler på sommercamp

Pastor Rajeev
Pastor Rajeev

I uge 30 holder Troens Ild bibelcamping ved Dronninglund i Nordjylland med pastor Rajeev fra Nordindien som hovedtaler.

Under bøn for flere år siden hørte pastor Kjeld O. Pedersen, Troens Ild, ordene: ”40 år i Nordindien”. Han forstod ikke meningen, før han en dag blev kontaktet af pastor Rajeev fra Nordindien.

I dag er der et tæt samarbejde med ”Fire of Faith Church”i Indien. Kjeld O. Pedersen holder stadig undervisning, gudstjenester, helbredelsesmøder og forbøn over Skype for den indiske kirke.

Blandt sommercampens øvrige talere er Solveig Vinther, der er kendt fra TV2 for sit arbejde i Uganda med opførelse af børnehjem og grundlæggelse af organisationen Agape Child Care www.agapechildcare.dk samt Henning Simonsen, fra ”Full Gospel Businessmen’s Fellowship” – sammenslutning af kristne forretningsmænd.
Øvrige talere er Kjeld O. Pedersen, Michael Pedersen og Jonábia Cavalcanti Pedersen, samt Jacob og Merete Pedersen.