Oplæsning af Bibelen er ikke blevet forbudt – men…
Under Folkemødet debatterede politikere og kirkefolk konsekvenserne af ’Imam-aftalen’.
Et telt fyldt med politikere og repræsentanter for både folkekirken og frikirkerne diskuterede åndsfrihed under Folkemødet.
Det skriver Bibelselskabet på sin hjemmeside. Sammen med Kristeligt Dagblad og Grundtvigsk Forum havde Bibelselskabet indbudt til et ”religionspolitisk topmøde”. Her lød et af spørgsmålene til politikerne:
Vil det fremover blive forbudt i en konfirmandtime at oplæse beretningen om Isaks ofring fra 1. Mosebog?
Spørgsmålet er blevet aktuelt efter indgåelsen af den såkaldte Imam-aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative, som omhandler ”initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser”.
Debatten foregik mellem Daniel Toft Jacobsen (MF, A), kirkeminister Bertel Haarder (V), ordstyrer Anders Ellebæk Madsen, Naser Khader (MF, C) og Ulla Sandbæk (MF, Alternativet). For selv om loven er blevet til for at hindre (islamistisk) radikalisering og ekstremisme, er den udformet, så den også kan ramme forkyndelsen i kristne kirker og trosssamfund.
Ytringer kriminaliseres
Ikke mindst i frikirkerne frygter man, at ’Imam-loven’ kan ramme kristne kirker og trossamfund samt folkeoplysning og skoler med et religiøst værdigrundlag. At åndsfriheden med andre ord er under pres.
Læsning af tekster fra Det gamle Testamente bliver ikke i sig selv ulovligt. Men aftalen kriminaliserer visse ytringer, der fremsættes ”som led i en religiøs oplæring” – altså fx i en koranskole, en bibelskole – eller en konfirmandtime. Det skal ifølge partierne bag papiret være forbudt i denne sammenhæng udtrykkeligt at billige ”terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri”.
”Minimale indskrænkninger”
Bertel Haarder gentog flere gange, at han opfattede indskrænkningerne som minimale, fordi imamer, præster og andre må billige alt, hvad de vil på tv, på politiske møder, i avisernes debatspalter etc. Der er dog et ”men”.
– Det bliver ikke forbudt at læse op fra Bibelen eller Koranen, sagde Naser Khader, som i samme åndedrag tilføjede: ”men når teksten skal udlægges, så gælder bestemmelserne.”
Når præsten, imamen eller læreren begynder at udlægge teksten, gælder altså de særlige indskrænkninger af ytrings- og religionsfriheden, som ligger i aftalepapiret.
Men spørgsmålet om, hvad det reelt betyder for religions- og ytringsfriheden fik mødedeltagerne ikke svar på. Svaret vil nok først komme i løbet af sommeren, hvor aftalepapiret skal udmøntes i konkret lovgivning.
På tværs af partiskel
Religionspolitikken er med aftalepapiret (Imam-aftalen) pludselig blevet et højt profileret område i dansk politik. Men debatten handler om helt grundlæggende rettigheder, som forener folk på tværs af partierne.
”Spørgsmål om tros- og religionsfrihed går på tværs af partiskel”, sagde socialdemokraten Daniel Toft Jacobsen, efter at kirkeminsteren havde kommenteret hans problematisering af aftalen.
