Baptister og Missionsforbundsfolk udforskede Helligåndens fylde

Uge 30 blev en fortættet sommerstævne-uge, som både baptister og missionsforbundere kunne tage hjem fra. 

Temaet ”I Ånden kraft” gik som den røde tråd igennem stævnet, og Helligånden var i sandhed til stede på en meget mærkbar måde. Både som den stille susen, som freden og ny kundskab, og som den, der skaber undere, fortæller Lone Møller Hansen, som er generalsekretær hos Baptisterne.

Det er fjerde gang de to kirkesamfund samles en uge på Efterskolen Lindenborg ved Roskilde. Og femte gang de har fælles sommerstævne.
Hvert år stiger deltagertallet en smule. I år var der således 1550 betalende deltagere. Ved åbnings- og afslutningsmøderne var hallen helt fuld.

Spændingsfelter

Der var program for både børn, teenagere, unge og voksne.
Der var to scener, den store i hallen, og den alternative, Platform, som ikke kun var et ungdomsprogram. Her var Dagens Spændingsfelt et møde mellem de to scener, og her tog arrangørerne kontroversielle emner op, og bl.a. var imamen Naveed Baig en af gæsterne til at tale om at være muslim i Danmark lige nu.

Unge på knæ for Gud

Teenagerne havde stærke møder med Gud, så møderne blev længere og længere jo senere på ugen. Det skyldtes, at mange gik til forbøn og bagefter kunne fortælle, hvordan de var blevet mødt af Gud. Én aften gik 30-35 teenagere på knæ foran scenen og gav deres liv til Jesus.
Torsdag var der på forhånd planlagt dåb, hvor fire unge blev døbt. En femte skulle også have været med, men han brækkede desværre benet natten inden og tilbragte resten af stævnet på sygehuset.

Varieret undervisning

Ugen bød på meget forskellige tilgange til Helligånden.
Både Jørn Hyldgaard og generalsekretær i BaptistKirken Lone Møller-Hansen kom med meget personlige vidnesbyrd om Helligåndens virke i deres liv.
For Jørns vedkommende handlede det om, hvordan Gud i dag bruger ham på en helt ekstraordinær stærk måde efter seks års depression.
For Lones vedkommende hvordan Helligånden sent i hendes liv er blevet en realitet, som hun kan tro på og leve i og med. Flere talte bagefter om, at det var en stor trøst, at en kirkeleder vedstår sig sine kampe med Helligånden.’

Er vi indenfor af frygt?

Missionsforstander John Nielsen talte om, hvorvidt vi som kirker sidder som disciplene efter Jesu død inden døre, af frygt, eller om vi som disciplene efter pinse tør gå ud af kirken. Hele ugen var et team til stede, som bedømte og formidlede profetiske ord, og netop Johns tale fik et fint profetisk billede frem om mennesker, der sidder inde i huset og skærper deres plovskær, mens høsten forgår på marken.

Pilgrimsvandring

Lene Højholt gik pilgrimsvandring med 50 deltagere og talte om ”Helligånden som en stille susen”.

Troen sidder i øjet

De tre sidste formiddage tog den svenske pinsepræst og forfatter Peter Halldorf sig af. Han har en forbløffende evne til at tale – uden manuskript, men altid med et klart forløb. Han slutter, hvor han begyndte – han ved præcis, hvad han vil sige. Han griber altid tilbage til de kristne rødder, og således også denne gang, hvor det bl.a. handlede om Apostlenes Gerninger og Barnabas, der har fået navn efter Helligånden. Trøsteren, fortæller Lone Møller Hansen.

– Hvordan ved vi, om vi har fået Helligånden som gave? spurgte Halldorf – og svarede personligt:
”De gange i mit liv, få gange, hvor jeg vover at sige, at jeg fik Åndens gave, har først og fremmest været, når jeg har mødt et medmenneske, som jeg har haft svært ved at møde, og det så hænder, at jeg fyldes af ømhed for dette menneske. At jeg virkelig vil tage vedkommende i min favn. Så ved jeg, at jeg fik Åndens gave.”

Han sagde også:
”Troen sidder i øjet. Vi bliver til i andre menneskers blik. Man kan i sekulær mening være et karismatisk menneske, have stærk udstråling. Men at være karismatisk handler egentlig om, hvad der sker, når man ser på andre mennesker. Vi kan give liv med vores blik og vi kan slå andre mennesker ihjel ved at se på dem. Vi er en nådegave til vores medmennesker, hvis de vokser, når vi ser på dem. Troen sidder i vores blik!” sagde han også.

Mindst ét mirakel

Endelig deltog Michael Miller fra Denver i USA med et team. Han underviste og talte til både de unge og på den store scene. I den forbindelse skete mindst ét under – en kvinde, Birgit Elbro, fortæller på en video på Facebook, hvordan hun kunne lægge sine høreapparater efter forbøn, og hun kunne danse, selvom hun inden da havde været meget svimmel.

Et profetisk tegn

I ugen op til stævnet havde Simon Ponsonby fra England måttet melde afbud pga sygdom. Det åbnede nye muligheder, selvom det aldrig er ønskeligt med et afbud af en væsentlig aftentaler så sent.
Det betød, at stævnet fik nogle meget forskellige aftener. Onsdag aften kom Jesper Oehlenschläger fra Karlslunde Strandkirke således på afbuddet. Det var til en koncert- og nadvergudstjeneste sammen med Aera, der formåede at få fællessangen til at løfte taget på Efterskolen Lindenborgs hal.

Nadveren foregik ved, at en repræsentant fra hver eneste menighed, der var til stede på sommerstævnet – fra begge kirkesamfund – dannede kreds om forsamlingen. Lone Møller-Hansen og John Nielsen forrettede sammen nadveren.

Tidligere missionsforstander Leo Hansen sagde efter denne aften, at han var meget rørt over den samhørighed, som denne nadver var en manifestation på, hvor vi tidligere har lukket dørene for hinanden ved nadverhandlingerne.

Også Peter Halldorf talte om dette fælles stævne som et profetisk tegn. Han sagde:
”Ved I, at I er et profetisk tegn? Kirkens synlige enhed er vores tids store udfordring – for at verden må tro. Derfor har vi brug for pladser, der bliver profetiske tegn. Tak for at I synliggør dette. Jeg mærker, at I har fundet en god plads, også som plads, her i Lindenborg.”
LMH+Henri
Fotos: Kurt Bøgsted