Bibi og John om indre healing
Ægteparret Bibi og John Jørgensen har hjulpet mange mennesker gennem deres arbejde med ”Åndens Klinik”.
Det er et frivilligt arbejde, hvor man forsøger at se sygdomme og lidelser ud fra et bibelsk og åndeligt synspunkt og forsøger at hjælpe plagede mennesker gennem bøn og udfrielse. Der findes flere sådanne gratis ’klinikker” i forbindelse med kirkerne.
Ægteparret, som har været forstanderpar i Apostolsk Kirke i 17 år, er for nylig flyttet fra Hillerød til Løgumkloster.
De taler på fredag kl. 19 i Søstrehuset i Christiansfeld.