Gud elsker sit skaberværk…

– Og Satan gør, hvad han kan, for at ødelægge det…

Hvis du har lavet noget, opfundet og udviklet det, passer du bedre på det, end hvis du bare har købt det for en slik. Det der står dig nært, har du et andet forhold til end det fjerne. Det du har købt for dine surt opsparede penge, passer du bedre på end det, du er kommet let til.

I 1. Kongebog det 3. kapitel er der en beretning om Salomon, der var en konge over Israel på Gammel Testamentes tid. Han blev kendt i datiden for sin store visdom. Gud havde givet ham lov til at bede om et ønske for at forberede ham på at regere Israel. Han bad om visdom og ikke om rigdom. Gud gav ham begge dele.

Han blev kendt på en beslutning/dom, som han engang afsagde. To prostituerede kvinder levede sammen med hinanden og hver deres søn. En nat kom den ene mor til at ligge sin søn ihjel. Hun vågnede og opdagede det. Hun sneg sig så til at bytte sin døde søn ud med venindens levende søn.
Om morgenen opdagede moderen det og var sikker på, at der var byttet om. En mor kender sit barn, kærlighedsbåndene er stærke og ikke bare sådan at rive over. De kom op at skændes og endte med at komme for kongen.

Kong Salomon stod nu med to kvinder med en levende og en død dreng, hvor begge mødre påstod, at den levende dreng var deres. De stod og skændes foran kongen. Efter at have hørt på deres skænderi et stykke tid, bad han om at få et sværd. Så sagde han: ”Skær drengen midt over, så kan i få en halvdel hver”. Reaktionen kom prompte. Moderen der havde ligget sin dreng ihjel, sagde straks: ”Det var da en god idé, gør du det”. Den rigtige mor til det levende barn, sagde: ”Nej nej, så lad hellere hende få ham”. Moderkærligheden brød igennem. Kongen vidste nu, hvem der var den rigtige mor, og hun fik sin levende søn igen.

Kampen på jorden

Gud og Satan har det samme forhold til skaberværket. Gud gør alt, hvad han kan, for at passe på sit skaberværk, mens Satan, da han ikke kunne få herredømmet, gør alt for at ødelægge menneskeheden og alt, hvad der er på jorden. Det undrer mig, at mennesker ikke gennemskuer det.
Gud elsker os så meget og vil, uden at tvinge os, elske os ind i sin plan om at blive reddet. Satan hader os så meget, at han vil gøre alt for at ødelægge menneskeheden.

Fælder ligner noget ægte

Hvis man ikke kender Gud, er det svært at kende forskel på Gud og Satan. Ligesom der ikke findes nogen, der gider lave falske 40-kronesedler, fordi der ikke findes en ægte, laver Satan heller ikke falske udsagn, uden der findes en tilsvarende sandhed til at kunne tage fejl af. En fælde er også noget, der ligner noget ægte.

Det er sådan, at mennesket, du og jeg, er skabt i Guds billede, og det kan ingen gøre noget ved. Heller ikke Satan. Uanset om du tror på Gud eller ej, er du skabt i hans billede, og der er noget af Ham, noget ægte over dig.

Du minder om Gud

Selv om du beslutter dig for ikke at ville tro på noget som helst, eller beslutter dig for at tjene Satan, så er du jagtbytte for ham. Han lægger fælder og gør alt for at holde dig væk fra Gud og hans redningsplan.

Mennesker der overgiver sig til Satan, kæmper for at tilfredsstille ham og gøre, hvad han beder dem om. Alligevel ender de med at dø en frygtelig død. For uanset hvor meget du prøver at skjule det, vil du altid minde Satan om Gud, og han vil gøre alt for at udslette dig.

Gud har en redningsplan for dig. Luk øjnene op og se, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Lad være med at lade dig narre.
Johannes 3:16-17:
”For så højt elskede Gud verden, at han sendte sin eneste Søn, for at den, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv. Gud sendte nemlig ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at frelse den.”

Gud elsker sit skaberværk. Han har lavet det og passer på det.

Søndagens tekst: Luk. 7:36-50

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

36En af farisæerne indbød engang Jesus til spisning i sit hjem. 37En kvinde fra gaden, en prostitueret, fik at vide, at Jesus var taget ind for at spise hos farisæeren, og hun gik derhen med en alabastkrukke fyldt med aromatisk olie. 38Da hun var kommet indenfor, knælede hun stille ned bag Jesu fødder og begyndte at græde. Hendes tårer faldt på hans fødder. Med sit lange hår tørrede hun dem, kyssede dem og hældte den aromatiske olie ud over dem. 39Da farisæeren, som havde indbudt Jesus, så, hvad kvinden gjorde, tænkte han ved sig selv: »Det her viser, at Jesus ikke er en profet fra Gud. Ellers ville han være klar over, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham. Han ville vide, at hun er prostitueret.«
40»Simon,« sagde Jesus, »jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig.«
»Hvad er det, mester?« spurgte farisæeren.
41»Der var to, som skyldte penge til den samme mand. Den ene skyldte 500 denarer, mens den anden kun skyldte 50. 42Ingen af dem kunne imidlertid betale deres lån, så manden eftergav dem begge, hvad de skyldte. Hvem af de to, tror du, var mest taknemmelig?«
43»Mon dog ikke det var den, som fik eftergivet mest?« svarede Simon.
»Jo, du har ret,« svarede Jesus.
44Så vendte han hovedet mod kvinden og fortsatte: »Simon, har du set, hvad den kvinde har gjort? Da jeg kom ind i dit hjem, sørgede du ikke for vand til mine fødder. Men hun har vasket dem med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45Du gav mig heller ikke det sædvanlige kys på kinden til velkomst, men hun bliver ved med at kysse mine fødder. 46Du kom ikke med olivenolie til mit hoved, men hun kom med aromatisk olie til mine fødder. 47Det siger jeg dig: Hun har fået sine mange synder tilgivet, for hun har vist stor kærlighed. Den, som kun har fået tilgivet lidt, viser ikke megen kærlighed.«
48Derefter sagde Jesus til kvinden: »Dine synder er tilgivet!«
49Der blev uro omkring bordet. »Hvem er den mand, som påstår, at han kan tilgive folk deres synder?« sagde de andre gæster til hinanden.
50Men Jesus fortsatte henvendt til kvinden: »Det er din tro, der har frelst dig. Du kan gå nu – med fred i hjertet!«