Hjælp – jeg tuder for et godt ord

Kære Suh.
Jeg skriver til dig, fordi jeg har det problem, at jeg har svært ved at styre mine tårer generelt.
Jeg tuder simpelthen, hver gang jeg bliver oprørt eller særligt optaget af noget. Det er virkelig generende og meget frustrerende!

Når jeg bliver rigtig glad – så tuder jeg, når jeg bliver gal – så tuder jeg, og selvfølgelig når jeg er ked af det, men det er ligesom naturligt.

Jeg forstår ikke, hvorfor tårerne kommer så nemt og hele tiden, og jeg vil meget gerne ændre det, for det er virkelig en hæmsko.

Jeg afholder mig fx nærmest fra alle konfrontationer eller konflikter, fordi jeg ved, at jeg vil begynde at tude, så snart følelserne kommer lidt i kog, og det er bare så ydmygende.

Jeg er frustreret over mit problem, fordi det både forstyrrer mig i at holde fokus, og fordi jeg ikke vil have, at andre skal tro, at jeg prøver at bruge mine tårer til at manipulere med. Hjælp!
Hilsen Tudemarie

Kære Tudemarie
Jeg kan godt forstå din frustration, for det er virkelig ubehageligt slet ikke at kunne kontrollere, hvornår man vil være sårbar.
Vi har alle sammen brug for ind imellem at kunne skjule eller dæmpe vores følelser, når vi fornemmer, at det vil være uhensigtsmæssigt enten for os selv eller for andre at give los. Autenticitet og ærlighed er prisværdigt, men at bryde sammen nede i Netto er ikke specielt fordelagtigt.
Her er det rart at kunne holde sammen på sig selv så længe, at man kan udskyde sammenbruddet, indtil man kommer hjem i private og mere trygge rammer.

Jeg forestiller mig, at din problemstilling er lidt mere kompleks end som så, og for at komme til bunds i det er du måske nødt til at opsøge terapeutisk hjælp i form af et forløb.

Men du kan prøve at overveje følgende: Måske er det faktisk ikke så meget det, at du føler noget, der får dit system til at reagere med gråd – men ironisk nok, at du føler for lidt?

Hvad jeg mener er, at nogle mennesker af forskellige grunde er blevet utrygge eller decideret bange for deres egne følelser samt for deres intuitive reaktioner på disse følelser. Derfor undertrykker de følelserne – især de stærke af dem – og efterhånden bliver det en automatiseret proces, de slet ikke er klar over finder sted. Dette giver en form for psykisk overtryk indeni, og kroppen og hele det indre system vil på et tidspunkt blive nødt til at lukke lidt af det overtryk ud. Ligesom når en gammeldags kogekeddel lukker damp ud, når det kogende vand skaber overtryk indeni den.

I din situation er det måske bare undertrykte følelser, der er problemet – og dampen, der lukkes ud sker i form af dine tårer? Den energi dine stærke følelser genererer, bliver altså kanaliseret ud som gråd!

Prøv at tænke over, hvad der måske ville være et mere passende udtryk for din glæde/vrede? Hvad har din krop eller dit system i virkeligheden brug for at gøre – i stedet for at græde? Prøv at mærke, hvad der aktiveres i din krop udover en trang til at græde?
Måske kan du mærke, når du gør dig rigtig umage, at der er en lille tilskyndelse til at juble, klappe begejstret eller hoppe op og ned, når du bliver rigtig glad? Og måske du også hen ad vejen kan komme i kontakt med en intuitiv trang til at knytte hænderne eller stampe i gulvet med fødderne, når du bliver rigtig vred?

Overvej om disse måske mere matchende reaktioner er nogle du kan genkende, og om det måske er reaktioner, der er ”forbudte” i dit system (det kan der være mange forskellige grunde til, fx opdragelse, uheldige oplevelser, rollemodeller osv.)? Hvis dette er tilfældet, giver det god mening, at dit system har lært at lave en overspringshandling og i stedet tyer til gråden. På den måde har du fået en anden mere ”acceptabel” måde at reagere på.

For at bryde dette uhensigtsmæssige mønster kræver det en skærpet opmærksomhed på de undertrykte følelser og reaktioner, som ligger gemt i kroppen – og dernæst en træning i at turde lade dem være samt at handle på dem.

Det er ikke umuligt at gøre det på egen hånd, men det er et svært stykke arbejde, som de fleste har brug for professionel hjælp til.
Hilsen Suh