Inspirerende erindringer
Børge Haahr er en jyde i eksil. Hans nye bog Duften af Edens have bærer et stærkt aftryk fra en opvækst i det vestjyske missionsbælte, med alt hvad det indebærer. Her er det sindige og jordnære, ja ligefrem rodfæstede, helt fremme i erindringerne, som afsæt for et himmelsk perspektiv.
På essayistisk vis bevæger vi os gennem forfatterens erindringer rundt omkring de emner, som er eksistentielle. Haahr er rundet af fromme – i ordets bedste betydning – kristne jyder. Og denne barndommens identitet fylder og strækker sig helt til nutiden, hvor forfatteren nærmer sig de 60 år og har boet i det københavnske en stor del af årene. Når Bibelen taler om jøder, læste Børge ’Jyder’ og troen er i lige så høj en grad en arv, som ejendomsfolkets plads i Guds tanker.
Et ståsted med plads til andre
Der er ingen tvivl om, at forfatteren ser til Luther og Grundtvig og den fædrene arv, når han skal definere sit teologiske ståsted. Men samtidig gives der plads til, at andre kristne kan have noget brugbart i deres tilgang til troen. Ved de gamle vækkelses- og helbredelsesprædikanter, som også gæstede det jyske, oplevede Børge konkrete helbredelser, men får et problem med forkyndelsen af tro som en forudsætning for miraklerne s.92-94. Han beskriver på den måde sine egne erfaringer, dogmatiske konklusioner og handlemåder, uden at afskrive andres trospraksis – den attitude sætter jeg meget stor pris på, fordi det udtrykker ærlig stillingtagen med ydmyghed.
Samme ydmyghed, eller måske skulle vi sige Gudsfrygt, kendetegner forfatterens møde med det uforståelige tab; sorg, lidelse og nød. Kapitel 6 hedder: ”Når Åndens veje er underlige”, og i afsnit efter afsnit kredser forfatteren omkring de oplevelser, som virker uforståelige med en almægtig og kærlig Gud som målestok. Først og fremmest fylder det, at sønnen, Mikkel, blev ramt af en voldsom psykisk sygdom, som indhyllede ham i et mørke, der varede 18 måneder med 22 depressive perioder. Midt i denne modgangstid besøger forfatteren en kirke i Harboøre. Den 21.novmber 1893 omkom 48 fiskere under en storm, og ved kirken findes en mindesten, som de efterladte har rejst for de omkomne. På forsiden af stenen står: Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne. Ser til, at ikke nogen forsømmer Guds Naades Tid. Og på bagsiden står: Gud er Kærlighed s.129. Der er en stærk prædiken gemt i denne korte inskription, hvor Gudsfrygten går hånd i hånd med en urokkelig tillid til Guds kærlighed og nåde.
Duften af edens have
Der er i skaberværket en duft af Paradis. Der er en reminiscens af den Gud, som skabte alt og så, at det var ”såre godt”. Og vel er denne verden ramt af syndens sygdom, med alle de symptomer som følger deraf, men hvis vi lader sanserne tale, suger naturens pragt til os med øjne, næse, øre og hjerte, så mærker vi Ånden fra ham, som pustede liv ind i det hele i tidernes morgen – selv mange kilometer nordvest for Paradis.
Anmeldt af Josua Christensen
Børge Haahr Andersen: Duften af Edens Have
192 sider • 149,95 kr. • Logos Media
