Ud af osteklokken

Jeg fik et chok! Det var en brat omvæltning at starte på gymnasiet for et missionærbarn med baggrund på kristne friskoler. Men jeg fik hjælp af Kristeligt Forbund for Studerende (KFS).

Da jeg startede på gymnasiet, havde jeg kun kristne venner. Så jeg fik et chok! Det var et chok at møde mennesker, der ikke delte min tro, og som egentlig virkede fuldstændig ligeglade med Gud. Jeg begyndte selv at tvivle på hans eksistens.
Det var lige så forvirrende, at mange af disse mennesker er fantastiske personer, som blev til nogle af mine bedste venner.

Men KFS-gruppen på mit gymnasium i Haderslev hjalp mig ufattelig meget. Den var et pusterum, en påmindelse om, at Gud ikke havde glemt min skole, selvom skolen måske havde glemt ham.
Det egentlige vendepunkt i mit trosliv kom på den lejr, der kaldes Discipeltræf (DT). Det er den ene af de to store årlige KFS-lejre, og DT er mest rettet mod gymnasie-elever. På lejren i 1. g kom det store klimaks den sidste aften, hvor Gud igennem en tungetale fortalte os, at ”I er mine børn, og jeg elsker jer”. Der blev det endeligt slået fast for mig, at Gud virkelig findes. Derefter havde jeg lige pludselig noget, jeg kunne bygge videre på.
Det fik også stor betydning for min tro, at elever fra KFS’ Leder Trænings Center (LTC) besøgte os på gymnasiet. Eleverne på LTC får undervisning på centeret og tager så ud og besøger forskellige gymnasier for at opmuntre KFS’ere og fortælle flere om Jesus.
Fordi jeg holder så meget af KFS og deres arbejde, og fordi LTC allerede har betydet så meget i mit liv, bliver jeg nu selv LTC’er i 9 måneder. Det glæder jeg mig helt vildt meget til!

Siden jeg kom ud af min kristne osteklokke, har jeg talt med mange ikke-kristne om Jesus. Nu glæder jeg mig bare til at blive bedre til det gennem LTC-opholdet.