Vesten må hele sin indre splittelse

I sin omdiskuterede roman ”Underkastelse” beskriver den franske forfatter Michel Houellebecq, hvordan Frankrig i 2022 vælger en muslimsk præsident, og hvordan sharia efterfølgende implementeres i det ellers så sekulære samfund. Der åbnes for mange tankevækkende elementer af islamdebatten undervejs i romanen.

Det Muslimske Broderskab fremstår som et politisk parti, der er stort set ligeglad med de sædvanlige politiske stridsspørgsmål. De gør ikke økonomien til omdrejningspunkt for alt andet, sådan som alle andre partier i det vestlige demokrati ellers plejer at gøre det i valgkampen.

Nej, for muslimerne er demografi og uddannelsessystemet i stedet det allervigtigste. Den befolkningsgruppe som har den højeste reproduktionsrate og som formår at videregive sine værdier til de kommende generationer, vil sejre. Så enkelt er det. Det er netop på disse to punkter, den vestlige verden har tabt katastrofalt meget terræn og derfor heller ikke kan klare sig i kampen om fremtiden.

For at undgå at det højreekstremistiske parti Front National kommer til magten, går venstrefløjen i koalition med Det Muslimske Broderskab, hvis præsidentkandidat Mohammed Ben Abbes vælges som landets nye leder. Selvom Houellebecqs roman er fiktion, er den blevet omtalt som profetisk, for scenariet med en alliance mellem venstrefløjen og et muslimsk parti er efterhånden slet ikke utænkeligt.

I kølvandet på sommerens mange terroraktioner i Europa har vi set, hvordan polariseringen tager kraftigt til i de vestlige befolkninger. På den ene side står højrenationalisterne, som vil forsvare og beskytte egen kultur og grænser, og på den anden side står venstrefløjen, der tror på moderat islam, integration og åbne grænser. Beskyldninger om fremmedhad, islamofobi, blindhed og naivitet flyver frem og tilbage.

Denne indre splittelse er til muslimernes fordel, især dem som ønsker at fylde det værdimæssige tomrum ud, for europæerne står ikke længere samlet som folk og kultur. De er dybt uenige om, hvad de vil med deres samfund og er begyndt at bekrige hinanden i noget, der i værste fald kunne ligne en kommende borgerkrig.

Det er denne indre splittelse, som europæerne først og fremmest må få helet, hvis kulturen skal overleve i fremtiden.