Vi skal sørge for ikke at overskride egne grænser
Kære Suh
Vi er nogle stykker, som forleden sad og diskuterede sygemeldinger.
På den ene side var vi alle sammen enige om, at man som ansat bør tage sit job og sin pligt alvorligt, både overfor chef, kunder og kollegaer – men på den anden side er der jo også enormt meget fokus på stress og stressudløste depressioner.
Så på den ene side skal man sørge for at passe sit arbejde – for ellers går det ud over andre – men på den anden side skal man også ”mærke efter” og sørge for ikke at overskride sine grænser eller blive overbelastet, for det er jo ens eget ansvar??
Så hvor går grænsen – og hvordan finder man den?
Venlig hilsen en flok modne tøser
Kære Modne Tøser
Det lyder da som en rigtig god snak, I der har fået. Det er godt at udfordre og inspirere hinanden!
Jeg kan ikke give et entydigt svar, for hvordan man skal forholde sig til en sygemelding eller ej, vil være forskelligt fra situation til situation. Generelt synes jeg dog, at der er blevet skabt noget hysteri omkring begrebet ”stress”.
Der er intet farligt i at være stresset eller det at være i stressende situationer – det er vi mennesker designet til at kunne udholde og klare.
Men det er selvfølgelig skadeligt at være stresset i alt for mange og alt for lange perioder. Det svarer til en bankkonto, hvor der som regel er en aftale med banken om, at der kan overtrækkes med et på forhånd aftalt beløb uden sanktioner, men er der konstant overtræk, og dette hele tiden vokser sig større og større, vil det efterhånden have den konsekvens, at banken spærrer kortet og kræver at få sit tilgodehavende indløst på andre måder.
Så ja, jeg er enig med jer i, at man som ansat og i det hele taget som en del af et større fællesskab skal tage sit ansvar alvorligt.
Man skal være en, de andre kan regne med, og man skal gøre sit bedste i forhold til de opgaver, man har fået. Men hvis der sker noget, enten på arbejdet eller privat, som dræner i en sådan grad, at man ikke kan varetage sine opgaver tilfredsstillende, eller så det invaliderer en personligt, så kan det klogeste selvfølgelig være at sygemelde sig.
Hvornår man er nået til det punkt, kan være svært helt at afgøre og er individuelt fra person til person, og det bedste råd, jeg kan give, er, at man opsøger sin egen læge og drøfter situationen med vedkommende, hvis man er i tvivl.
Hilsen Suh
Skriv til: Psykolog Suh B. Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres.
Du er velkommen til at være anonym. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk