Ny islamistisk gruppe har dræbt 36 landsbyboere i DR Congo
En relativt ukendt militant gruppe, den islamistiske bevægelse ADF-NALU (Allierede Demokratiske Styrker – National Sammenslutning til Befrielse af Uganda) dræbte 36 mennesker i landsbyen Rwangoma den 13. august.
Angrebet skaber frygt for, at der vil opstå en ny jihad-organisation i det centrale Afrika. ADF-NALU har i årevis forsøgt at udrydde kristne. Gruppen ville vælte Ugandas regering og indføre sharia-love, men blev fordrevet og opererer nu i DR Congo. Dette sidste angreb var det voldeligste siden november 2014. Folk blev bundet og hakket til døde, skriver Åbne Døre, som bringer nødhjælp til de fordrevne.