Venstre sidebanner eksempel

Kirken er sendt til verden

Selvom tanken at være sendt og at blive sendt er helt central i Bibelen, så er det også tydeligt at sendelsens formål er bred.
Selvom tanken at være sendt og at blive sendt er helt central i Bibelen, så er det også tydeligt at sendelsens formål er bred.

Hvad tænker du på, når du læser den overskrift? Måske tænker du på international mission, hvor nogle mennesker er rejst ud i verden, sendt af kirker eller missionsselskaber?

Det er i hvert fald sandsynligt at du tænker sådan, for vi er i kirkerne vant til at tænke på mission og sendelse på den måde. Det er ligesom noget, vi udliciterer til de modige eller fromme, der har kaldet til den slags… Og så støtter vi herhjemmefra med bøn og lidt penge. Og det er såmænd godt nok. Men det betyder også noget andet og mere, at kirken er sendt til verden: Det betyder nemlig, at enhver kirke og enhver kristen er sendt fra Gud til den nære verden, vi bor og lever i.

Sådan har det altid været. Gud har altid sendt mennesker med opgaver. Både til den nære og fjerne verden. Med lidt forskelligt formål. Lad mig tage dig ved hånden og lad os tage en lille tur igennem Bibelen og stoppe op ved nogle få af dem, som Gud sendte. Vi har slet ikke plads til at skrive om dem allesammen, for antallet er svimlende, men jeg har valgt nogle stykker ud.

Noa og hans sønner fik samme sendelse om at forvalte Guds verden, som Eva og Adam havde fået i begyndelsen: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden. Jeg giver alle dyr og planter, hersk over det.« (1. Mos. 9:1ff)

Abraham blev sendt for at velsigne: »Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. …I dig skal alle jordens slægter velsignes.« (1. Mos. 12:1ff)

Josef vidste ikke selv fra begyndelsen at han var sendt for at redde menneskeliv, for det var hans misundelige brødre, der havde solgt ham til handelsmænd fra en karavane, men det viste sig, at han gennem mange prøvelser blev den mægtigste mand i Egypten efter Farao og reddede mange – deriblandt sine brødre – fra hungersnød. Og så sagde han:
»Men Gud sendte mig i forvejen for at holde jer i live som en rest i landet og lade jer overleve i stort antal. Det er ikke jer, der har sendt mig hertil, men Gud.« (1. Mos. 45:7)

Moses var først modvillig til at lede folket ud i frihed og ville ikke gå til Farao, men han endte med at sige ja til Guds sendelse, der lød til ham: »Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.« (2. Mos. 3:10)

»Mens Jesus gik på jorden, samlede han de tolv, sendte dem ud og befalede dem:
Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.« (Matt. 10:5) Og senere tilføjede han: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« (Matt. 28:18-20)

Paulus og Barnabas blev først sendt til Judæa med nødhjælp (Apg. 11:27-30) og senere ud for at evangelisere og plante menigheder. (Apg. 13.1-3)

Titus blev sendt til Korinth (2. Kor. 8:16-24) for at sikre pålidelig og god økonomisk administration.

Så selvom tanken at være sendt og at blive sendt er helt central i Bibelen, så er det også tydeligt, at sendelsens formål er bred. Vi er sendt for at bygge Guds Rige på mange måder og mange steder. Det inkluderer helt klart evangelisation og forkyndelse med ord, men det er meget mere end det. Vi er også sendt af Gud for at bringe nødhjælp, kæmpe for retfærdighed, undervise, discipelgøre, helbrede og bygge menigheder og administrere kirke. Det er alt sammen Guds Mission.

Hvad er du sendt af Gud for at gøre og sige? Og hvem er du sendt til?
———————————–

Ugens prædiken er fra netkirken.dk

Søndagens tekst: Matt 21,28-44

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

De jødiske lederes hykleriske ulydighed
28»Hvad mener I så om følgende historie?« fortsatte Jesus: »Der var en mand, der havde to sønner. En dag sagde han til den ene af sønnerne: ‘Gå ud og arbejd i vingården.’ 29 ‘Nej, det vil jeg ikke,’ svarede sønnen, men lidt senere ombestemte han sig og gik alligevel derud. 30Faderen gik også til den anden søn med den samme anmodning. ‘Det skal jeg nok!’ svarede sønnen, men han gik alligevel ikke derud. 31 Hvem af de to gjorde, hvad faderen havde bedt dem om?« »Det gjorde den første,« svarede de. »Det siger jeg jer: Bedragere og prostituerede kommer lettere ind i Guds rige, end I gør. 32 For Johannes Døber forkyndte, at I skulle ændre jeres indstilling, men det ville I ikke. Derimod var både bedragere og prostituerede villige til at ændre indstilling. Det så I godt, men alligevel ombestemte I jer ikke.«

Jesus afslører de jødiske lederes ondskab
33»Lad mig fortælle jer en anden historie,« fortsatte Jesus. »Der var en landmand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, lavede et stengærde omkring den og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet. 34 Ved høsttid sendte han nogle af sine folk derhen, for at de kunne få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham. 35 Men forpagterne overfaldt dem. En slog de til jorden, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. 36 Så sendte ejeren endnu flere af sine folk af sted, for at de kunne opkræve hans del af høsten. Men resultatet var det samme. 37 Til sidst sendte han sin søn, for han tænkte: ‘Min søn må de da respektere.’ 38 Men da forpagterne fik øje på sønnen, sagde de til hinanden: ‘Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’ 39 Så greb de ham, trak ham uden for vingården og slog ham ihjel.« 40 Jesus afsluttede historien med et spørgsmål: »Når nu ejeren selv kommer, hvad vil han så gøre med forpagterne?« 41 De svarede: »Han vil slå de onde mennesker ihjel, og så vil han forpagte ejendommen bort til andre, som vil give ham hans del af høsten, når tiden er inde.« 42 Så spurgte Jesus dem: »Har I aldrig læst, hvad der står skrevet: ‘Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hjørnestenen. Den kom fra Herren, og den er forunderlig at se på.’?« 43 Og han fortsatte: »Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som vil gøre, hvad Gud beder dem om. 44 De, der snubler over denne sten, vil slå sig fordærvet, men dem stenen falder på, vil blive knust.«