Liget, der blev væk

s16_risen STOR-I filmen Risen følger vi tribunen Clavius jagt på Jesu forsvundne lig – og det bliver jagten på sandheden i mere bred forstand.

Det er påskemorgen. Gravvagterne er væk, graven er åben og liget er forsvundet. Det er begivenhederne der udløser Clavius’ efterforskning af gravrøveriet i bedste Sherlock Holmes stil. Den fiktive ramme er, at Pontius Pilatus venter Kejser Tiberius besøg og derfor ikke ønsker myten om opstandelsen spredt – et oprør under besøget vil være katastrofalt. Derfor aftales det med ypperstepræsten at skåne gravvagternes liv – og sprede rygtet om at disciplene overfaldt vagterne, der var faldet i søvn, og stjal Jesu lig.

Risen starter, hvor de fleste Jesus-film slutter – med Jesu død og opstandelse. Både instruktør Kevin Reynolds (Robin Hood: Prince of Thieves) og hovedrolleindehavenren Joseph Fiennes (Luther, 2003) giver i binusmaterialet udtryk for, at det er hensigten at fortælle historien fra en ikke-troendes perspektiv. Ideen er ikke helt original, i det filmen slutter sig til en række andre film med lignende tema: Ligklædet (amerikansk, 1953), Pontius Pilatus (italiensk, 1962) og Inkvisitionen (italiensk, 2006). Plottet minder særligt om meget om Inkvisitionen, men filmen er godt lavet og troværdigt fortalt – så man sidder ikke med en følelse af at have set filmen før.
Anmeldt af Daniel Giversen

Risen, DVD, 103 minutter
Instruktør: Kevin Reynolds
Introduktionspris: 129 kr. Danske undertekster