Stig Grenovs tale til KDs landsmøde

Formand Stig Grenov holdt lørdag den 22. oktober denne tale til Kristendemokraternes landsmøde på Brogården i Middelfart:

Se Stig Grenovs indlæg om KD og kampen mod abort i Udfordringen uge 46.
Stig Grenov er landsformand for Kristendemokraterne.

– Jeg havde håbet og har kæmpet for, at vi var opstillingsparate i dag. Vi mangler under 7.000 stillere. Men snart er det mørkt og så er det koldt og så er det jul og så er der æbleskiver og gløgg. Lad mig fortælle hvorfor vi skal ofre tid og kræfter i det våde og kolde vejr, for at få de sidste underskrifter ind?

KristenDemokraterne vil et samfund bygget på kristne værdier. Mennesket er enestående og uerstatteligt. Vi er ansvarlige for os selv og vores medmenneske. De nære fællesskaber, herunder familien, er samfundets bærende fundament. De personlige frihedsrettigheder herunder retten til at tro, tænke og tale frit skal holdes i hævd. Vi ser det enkelte menneske.

Den samfundsvision starter med erkendelsen af, at Danmark er en del af verden. Klimaproblemerne er ikke noget vi længere venter på. De er et levevilkår, som vores samfund allerede i dag indretter sig på med vandreservoirer, dæmninger og dræning. Men den klimatilpasning har ikke alle råd til. Ulandene kæmper med alt fra længere tørkeperioder til mere ekstreme vandmængder. Kombineret med befolkningseksplosionen, er dette en sprængfarlig cocktail.

Vi er som et af verdens rigeste lande nødt til at investere massivt i de fattiges klimatilpasning. Vi må presse på for at modtagerlandene giver piger uddannelse på lige fod med drenge. Viden er godt for den enkelte kvinde, hendes familie og samfundet. Og det er godt for befolkningsudviklingen. Hvis ikke verdens fattigste sikres vand, ressourcer og ordentlige leveforhold hvor de bor, vil fremtidens flygtningestrømme mod Europa kun tage til.

Ulandsbistanden skal op på 1 pct. af BNP. Og KD vil afskaffe finurlige regnemetoder og stå fast på at genhusning af flygtninge og krigsindsatser intet har med ulandsbistand at gøre.

Men hvad med de flygtninge der kommer til Europa? Det er et kompliceret spørgsmål. Derfor vil jeg gerne have lov at byde jer velkommen til papkasse-politik.
Der findes ca. 50 millioner flygtninge i verden. 33 millioner er internt fordrevne. 16,7 millioner har krydset mindst én grænse. Ifølge UNHCR befinder 86% af dem sig i nærområderne. Tilbage er der 1,2 millioner er asylansøgere – i hele verden.
I 2015 ankom ca. 1 million til Europa. Ca. 1/3 har skønsmæssigt ikke krav på asyl og 1/3 får deres sag afvist. De resterende svarer til knap ½ promille af kontinentets befolkning. Hvis vi løste det i fællesskab, ville der ikke være noget problem.
Problemet er faktisk, at det er for lille til at kunne ses. Derfor har politikere fra rød og blå side en interesse i at puste det op, så man lettere kan vise befolkningen hvad man har frelst dem for.

Fædrene sender deres børn på genopdragelse i hjemlandet, de familiesammenføres med deres kone, som de henter ude østpå, de får et hav af børn, der alle skal have børneydelse. De nasser på vores velfærdssamfund. ”Udlændinge sviner, svindler, stjæler, voldtager og dræber”.

Christiansborgs løsninger er klare og kontante. Børnepengene skæres væk fra og med barn nr. 4. Familiesammenføring udskydes i op til 11 år. Unge under 18 mister mulighed for med dispensation til at indgå ægteskab. De der ikke har været 7 ud af 8 år i Danmark kommer på integrationsydelse. Det rammer alle – danske borgere såvel som udlændinge af enhver art. Det begrænser vores borgerlige rettigheder.

Og i stedet for at søge de fælles løsninger, overlades det til Middelhavet at sortere i hvem der skal nå frem til Europas kyster. Som andre europæiske lande taler man om permanente grænsebomme og udfordrer menneskerettighederne, internationale konventioner samt EU-lovgivningen. Nogle forlanger tilmed grundloven sat ud af kraft.

Hvor er partiet, der forsvarer Danmarks grundlov, der bygger på det kristne livs og menneskesyn? Hvor er partiet, der forsvarer menneskerettighederne og internationale konventioner? Hvor er partiet, der er kritisk mht. EU’s centralisering af magt, men som siger JA til samarbejdet? Hvor er partiet, der ser det enkelte menneske i stedet for at underlægge borgeren staten og den økonomiske nødvendighed?

Det er her! KD ser det enkelte menneske. Flygtningen, der begår grov kriminalitet skal udvises. Jeg tillader heller ikke mine gæster at danse på stuebordet eller bruge min tandbørste. Jeg forventer at gæsterne opfører sig ordentligt.

1/3 af de ca. 600 voldtægter der er begået over de sidste ti år står mennesker med udenlandsk herkomst bag. Flygtningestrømme udløser flere sigtelser for tyveri og vold. Det er et problem. Kortlæg hvilke miljøer der er tale om. Hviderussere, georgiere, algierere og marokkanere udgør størsteparten. Beskriv årsagerne og iværksæt så en social og politimæssig indsats. Og lad resten gå i fred. 97,3 pct. af nydanskerne er ikke kriminelle. De skal være velkommen. KD ser det enkelte menneske.

De der ikke vil være en del af samfundet, skal da have lov at være fri. Rejs! Men hvis ikke du kan lære dansk fordi du er traumatiseret, så ser KD det enkelte menneske.
Hvad angår islam, så skeln først og fremmest mellem islam og muslimer. Ahmed Akkari anslår at ca. ¼ af alle muslimer er påvirket af islamismen i varierende grad.

Det efterlader ¾ som ikke er det. Dernæst skal vi være bevidste om, at det problem skyldes 70´ernes fejlslagne indvandringspolitik, hvor islamister uhindret fik bopæl i Danmark, hvis hjemlandet ville arrestere dem. Det skal ikke gentage sig.

KD vil fratage den skole eller forening, der arbejder for oprettelsen af et parallelsamfund, sin støtte. Men vi fastholder de kristne friskolers ret til at bygge på et værdigrundlag, der afviger fra det kulturradikale. Vi vil kæmpe for at kristne forkyndere kan udbrede det kristne livssyn. Og vi vil derfor også slås for at muslimer, jøder, ateister og alle andre har samme rettighed! Vi mener tilmed at imamer er ligestillet med VU, LAU og Radikal Ungdom, når de plæderer for lovliggørelse af polygami. Det kaldes ytringsfrihed. Vi tror på at de kristne værdier er stærke nok til at begå sig i et samfund med tros og religionsfrihed. Og modsat kirkeministeren glæder det os at over 500 iranske flygtninge konverterer til kristendommen. KD opfordrer kirkerne til at styrke udbredelsen af den kristne tro blandt flygtninge. Man kan kun fjerne et værdisæt ved at erstatte det med et andet. Det bedste indsats mod radikalisering er et kristent menneskesyn. Den kristendom der ikke lever i kamp er død.

”Fællesskabet er utroligt stærkt”, udtalte en mor til en dræbt, dansk syrienskriger om Islamisk Stats organisation. Og dermed satte hun uden at vide det fokus på det største danske samfundsproblem. Vi har fået materiel rigdom, sociale sikkerhedsnet, skoler, hospitaler og plejehjem. Og det er godt. Men det koster nu så mange penge, at vi piskes til at arbejde mere, gå senere på pension. Borgeren er blevet til for samfundet. Men de unge vil have noget at kæmpe og dø og leve for. De savner det stærke fællesskab.

Fællesskab kan ikke dikteres med lov. Fællesskab opstår i civilsamfundet. For en lille måned siden var jeg i Række Mølle. Et lille lokalsamfund, der ved fælles kraft har genoplivet den lokale købmand. For som de siger, hvis der er en købmand stiger alle husene i værdi. Så kan husene sælges til nye beboere, og skolen får elever og byen trives. Det er en sammenhængskraft man ikke finder magen til mange steder i de tætbefolkede områder. Det er sådanne fællesskaber vi skal have øjnene åbne for, når vi går til kommunalvalg. Det kan være den lokale bus, færge, skole eller vedligeholdelse af en vej der netop er det der understøtter de menneskelige relationer.

Fællesskab kan ikke dikteres, men kan styrkes ved at vi investerer i en bæredygtig vækst, og måske ikke uhæmmet siger ja til store kæder på bekostning af de små erhvervsdrivende.

Fællesskab handler om at sikre nye danskere adgang til uddannelse og arbejde. At styrke de frivillige organisationer, hvis sociale og kulturelle indsats er uvurderlig om det så er Landsforeningen SIND, de lokale spejdere eller musikskolen.

Arbejde er en velsignelse – ikke en forbandelse. At have noget at stige op til, et kollegialt samvær, at dagens indsats betyder noget for andre, giver livsværdi. Det handler om at arbejds- og familieliv skal trives side om side. Deltidsstillinger i det offentlige kan give mennesker med handikap et job. Borgere kan prioritere mere tid til familien mens børnene er små, uden at miste kontakten til erhvervslivet. Vi skal på én gang åbne en dør for den utilpassede unge til en læreplads, mens vi klart tager afstand fra deres adfærd. Og vi kan støtte de små familievirksomheder med hjælp og vejledning og fælles faciliteter.

Fællesskab handler om at give familien muligheder for at indrette sig efter eget behov. Børnepengene skal genindføres for alle børn. Indret studierne og SU´en så unge kan etablere familier. Giv gravide under 30 dobbelt tilskud. Flere familiekollegier. Indfør brugerbetalt forsikring, der giver mor og far ret til at passe deres syge børn, frem for at sende dem i børnehave med feber. Lad forældrene få institutionspengene med, hvis de passer egne børn. Eller hvad med gratis pasning hvis du henter dit barn inden kl. 12? De børn, der bliver født i dag, skal bære det danske samfund om 25 år. Med mindre man vil hæve skatterne, sænke ydelserne eller indføre udenlandsk arbejdskraft med alt hvad det indebærer af sprogskoler og integrationstiltag, er en proaktiv familiepolitik den eneste økonomisk ansvarlige vej. Og så har jeg slet ikke nævnt hvad skolen kan spare i sproglig stimulering, sociale adfærdsproblemer og timer i mindfulness. Glade familier betaler sig. KD er det eneste parti med en 2050-plan.

Omvendt klarer børn af skilsmissefamilier sig markant ringere end børn fra kernefamilier. Det gælder uddannelse, sygdom, social omgangsformer og meget mere. De er overrepræsenteret i mobbestatistikkerne. Derfor er gratis parterapi så væsentligt et tiltag uanset om forholdet reddes eller ej. Og når børnefamilier splittes, må vi stå fast på en obligatorisk mægling efter norsk forbillede, hvor mægleren er barnets advokat. Det er ikke altid at fællesskab med far eller mor er af det gode. KD ser det enkelte menneske.

Jeg nævner bevidst områder, som KristenDemokraterne arbejder målrettet med i kommunalbestyrelserne landet over. I Nordjylland, hvor vi ikke er repræsenteret, har KD fået gennemtrumfet et kristent bederum ved det nye supersygehus. Til enhver kommunalt engageret kristendemokrat skal der derfor her lyde et højlydt tak for jeres indsats. I gør en forskel for den enkelte, for fællesskabet og for Kristendemokraterne.

Det arbejde I udfører er ikke kun socialpolitik. Det er social-etik. Jeg nævner det fordi, vores kristendemokratiske rygmarvsrefleks stimuleres ved ordet ETIK, så modstanden mod provokeret abort og medlidenhedsdrab står bøjet i neon på den indre nethinde. Men i KDs principprogram står der at; ”Menneskets værdi er absolut og ukrænkelig fra befrugtning til død”. Vi er tilbøjelige til at glemme alt det der er ind imellem. Og det er en skam, for det fylder rigtig meget hos vælgeren.

Jeg ved ikke hvor mange stemmer der er i det følgende. Men når 122.000 børn lever i hjem med alkoholproblemer, er det etisk at sætte alkoholgrænsen op. At unge udsættes for seksuel chikane i skolen, er etisk uholdbart. Indfør et netfilter på serverne. Flere mennesker dør af seksuelt overførte sygdomme end i trafikken. Det etiske er at bruge lige så mange penge på seksuel sundhed som på trafiksikre rundkørsler. Kontanthjælpens loft driver enlige mødre og børnefamilier i fattigdom. En 20-årig gravid, boligløs pige afvises af Rødovre kommune med ordene ”Du skulle ikke have beholdt barnet. ”. Det er et etisk uacceptabelt. KD underlægger ikke mennesket den kommunale økonomi.

De lovpligtige abortstøttesamtaler bliver sjældent gennemført forsvarligt. Og Mødrehjælpen har lige fået fjernet støtten til oplysning af kvinder, der er usikre på om de skal afbryde graviditeten. Det er etisk uforsvarligt fordi det enkelte menneske efterlades alene med sin egen grænseløse frihed, for at spare penge.

Kommunal- og regionalvalget kan blive en fantastisk trædesten til at vinde næste folketingsvalg. At vinde næste valg handler om at udvikle konkret politik på et kristent værdigrundlag. Vælgerne skal vide hvad de får inden for fire år. Et økonomisk ansvarligt parti der ser det enkelte menneske i fællesskabet. Vi er kristen-demokrater.

Er KD et borgerligt parti? Hvis borgerlighed er at afskaffe grundloven, frasige os internationale konventioner og FNs menneskerettigheder. Hvis borgerlighed er at redde en ældre dame fra grundskylden til sin bungalow i det Nordsjællandske, mens fattige familier tvinges fra hus og hjem. Hvis borgerlighed er at finansiere skattelettelser ved at begrænse flygtningetallet. – Så tvivler jeg på at vi er borgerlige.

Men for mig betyder ordet ”borgerlig” værdier, hvor man sætter en ære i at klare sig selv og tager ansvar for den svage. Det er værdier, der er født ud af kristendommens næstekærlighed, pligtfølelse og ansvarlighed. Og lige nøjagtig det parti er der en masse hungrende vælgere der savner.

Rød eller blå? KristenDemokraterne vil føre KD politik. Om det er Lars Løkke eller Mette Fredriksen der styrer statsministeriet, så bliver mennesket underlagt staten og økonomien. Vi samarbejder med alle der vil vores politik. Spild ikke tiden med dette ørkesløse spørgsmål. Brug landsmødet på at inspireres og skabe ny KD politik på et kristent værdigrundlag. Og lad os så få de vælgererklæringer i hus. Tak for ordet.