Er vi kristne eller blot kirkelige?

Vi lever i en tid, hvor image betyder utrolig meget: hvordan ses jeg af andre, ser jeg sund ud, virker jeg troværdig og succesfuld o.s.v?

På Jesu tid var overholdelsen af de religiøse regler, fx om at give almisse, noget der virkelig gav kredit i samfundet, og det er selvfølgelig anderledes i dag. Men der går alligevel ikke længe fra, at man har hjulpet nogle fattige eller flygtninge, til at det ligger på Facebook, så vi andre kan se og beundre det. For verden er det vigtigt med synligheden, men Herren ser på hjertet, ikke det ydre.

Herren ser på hjertet

Og det er hjertet, det handler om i dagens evangelium, hvor vi møder tre slags mennesker: hyklerne, der blot giver for at blive set og anerkendt for deres ”godhed”, de rige, der giver af deres overflod, og så den fattige enke, som Jesus fremholder som et eksempel til efterfølgelse, hende som giver alt, hvad hun havde at leve af, til Gud.

Gud har givet os sin kærlighed ved at komme til jorden i Kristus og dø på korset for vore synders skyld. Gud gav Himlens rigdom for os: han gav os sin Søn, som var alt for ham, og han ønsker, at den kærlighed, som han har elsket os med i Jesus Kristus, må afspejles i os, så vi kommer til at ligne hans Søn.

Det er svært for os at give alt

Er vores hjerter helt med Herren, eller er vi blot look-alikes?
Vi må indrømme, at det er svært at være én, der giver alt til Gud, for vi har selv så mange behov, vi prøver at få dækket først. Når vi bagefter begynder at give, så kommer vi til at ligne datidens rige religiøse mennesker, dem vi i dag ville kalde kirkelige, der gav meget, og det er godt for de fattige, og Jesus ser det også, men det er ikke nok for Gud.

Jesus vil nemlig noget mere med os: det handler om vores hjerter og ikke blot en ydre moral, og derfor fremhæver han enkens gave. Hendes gave er nemlig udtryk for hjertets overgivelse til Gud; i stedet for at være bitter på Gud over sin udsatte situation som enke i datidens samfund, giver hun det sidste, hun ejer, og derved stiller hun sig selv helt ind under Guds ansvar og løfter om beskyttelse og omsorg.
Gaven manifesterer hendes tillid til Gud, derved bliver hun i denne situation kristelig, hun bliver ligesom Kristus, der gav alt på korset: Far i dine hænder betror jeg min ånd, det var det sidste, han havde at give, og det er Guds ønske for os, at vi også må give alt til ham.
For det er igennem at give alt til Gud, at vi kan erfare at få alt af ham, og det er den fuldkomne glæde at få alt af den elskede.

Er du en giver?

Gud er mere interesseret i vores indstilling og vores motiver end i størrelsen af det, vi reelt giver. I virkeligheden kan du heller ikke give noget til Gud, fordi han allerede ejer det hele, men vi kan give i den forstand, at vi giver dét tilbage til Gud, som han har betroet os at forvalte.
Er du en gi’r eller ta’r? Sådan spurgte en mand mig en gang, og jeg måtte lige tænke mig lidt om, inden jeg svarede ham, at når jeg så tilbage på mit liv og skulle være ærlig, så var jeg nok lidt af begge dele.

Her i tiden formår vi ikke helt at ligne Kristus og give alt til Gud, og derfor erfarer vi heller ikke den fuldkomne glæde andet end stykkevis, men ikke desto mindre kalder Gud os til at ligne Kristus. Kun gennem at modtage Jesus som Herre og Frelser og dermed hans kærlighed og offer og betragte ham og den skat, vi har i ham, kan vi forvandles, så vi bliver kristelige og ikke blot religiøse eller kirkelige. Derfor må vi begynde med hjertets overgivelse til Gud, også selvom det ikke syner af noget over for verden.

Søndagens tekst: Mark 12,38-44

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus advarer imod de skriftlærdes hykleri
38 Jesus fortsatte: »Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader. 39 De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved de fine middage. 40 Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom.«

Forskellen mellem at give og at ofre
41 Så satte Jesus sig lige over for templets indsamlingsbøsse og iagttog de folk, der lagde penge i den. Mange rige gav store beløb, 42 men der kom også en fattig enke, som lagde to småmønter deri. 43 Jesus kaldte på disciplene. »Så I den fattige enke der?« spurgte han. »Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. 44 De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde.«