Irakisk kirke holdt gudstjeneste efter 2 år under IS’ kontrol
En irakisk kirke i byen Qaraqosh har nu holdt sin første gudstjeneste i to år efter at være sat fri fra IS’ kontrol.
Mens de irakiske styrker fortsætter kampen for at befri Mosul fra IS, vender stadig flere irakere hjem og begynder at genopbygge deres hjem og lokalsamfund.
Den syrisk-katolske kirke i Qaraqosh var blevet delvis ødelagt, bla. af en påsat brand, og flere statuer var blevet halshugget af IS. Alligevel holdt man gudstjeneste få dage efter befrielsen.
Blandt kirkegængerne var nogle af de få overlevende fra byens kristne befolkning sammen med irakiske sikkerhedsstyrker, som havde hjulpet med at befri byen.