100 bibelhistorier for de små

s15_de-100-bedsteDen lille børnebog ”De 100 bedste Bibelhistorier” med det indbydende polstrede omslag indeholder et imponerende udbud af bibelske historier for børn.

Vi starter fra begyndelsen med skabelsen og fortsætter kronologisk med de velkendte historier fra Det Gamle Testamente, om bl.a. Noas Ark, Josef, Moses, Josva, Samson, Ruth, David og Daniel. Godt halvvejs i bogen fortsætter vi med at læse om Jesu fødsel i Det Nye Testamente, og Jesu liv, død og opstandelse. Bogen slutter i Apostlenes Gerninger og Johannes Åbenbaring.
Bogen er illustreret af Gustavo Mazali, som er en velkendt international grafiker. Hans illustrerede børnebibler er blevet solgt i flere millioner eksemplarer rundt omkring i verdenen. Teksten er oversat af børnebogsforfatter Anette Broberg Knudsen.

De 100 bedste Bibelhistorier
152 sider • kr. 99,00 • Forlaget Scandinavia