I år bliver første jul uden min hustru

Kære Orla.
Jeg er kommet ind i en krise her før jul, for jeg har for kort tid siden mistet min hustru på grund af sygdom. Hendes død kom som et chok for mig. Ganske vist har min hustru været syg i næsten 3 år. Men på grund af medicin kunne hun leve et nogenlunde normalt liv. Hun led af kræft.

Vi levede i et lykkeligt ægteskab, hvor troen betød meget for os begge.

Nu sidder jeg så tilbage med sorgen. Jeg synes, at livet er blevet så tomt. Jeg ved, hvad Gud i fortiden gav min hustru og mig af glæder. Men nu ved jeg ikke, hvad fremtiden vil bringe.
Min hustru og jeg havde glædet os meget til at fejre julen sammen med vores børn og børnebørn.

Nu skal jeg så med til vores julefest alene. Det kan blive svært at finde glæden juleaften. Jeg kommer virkeligt til at savne min hustru.

Præsten understregede ved begravelsen, hvor hårdt og tragisk døden har ramt mig. Han talte så godt, at alle blev rørt. Mange græd.
Jeg skriver til dig, fordi jeg kender din Brevkasse og har læst din vejledning og dine råd til mennesker, som er i nød og sorg.

Jeg er selv sund og rask. Men hvis du mener, at det vil kunne hjælpe mig at modtage en salvedug til min situation, den kan måske give mig lidt lys hen igennem juletiden, så vil jeg være taknemmelig for at modtage en. Har du også et par råd til mig?
Med broderlig hilsen
En efterladt

SVAR:

Glæd dig over at I skal mødes igen

Kære efterladte
Jeg vil forsøge at give dig et par råd ind i din situation, og jeg sender dig også en salvedug.

Jeg har på denne måde bedt Jesus om at besøge dig og give dig trøst ved Helligånden.
Jesus er jo den store læge for os til fysisk lidelse og smerte. Men han er også den store læge til indre lidelse og smerte.

Jeg forstår godt, at livet er blevet mørkt og svært på grund af dit tab.
Jeg føler med dig i din sorg, og jeg forstå, hvor svære dagene kan være for dig lige nu. Men alligevel vil jeg tale lidt om fremtiden.

Det vil jeg gøre ved bl.a. at komme ind på evangeliet om det evige liv hjemme hos Gud.

Du fortæller i dit brev om alt det, som Gud gav jer af kærlighed og lykke i jeres ægteskab. Derfor vil han ikke erstatte den lykke og kærlighed, I har haft sammen, med en vedvarende sorg til dig.
I alt, hvad du og din hustru har oplevet af kærlighed og lykke sammen, har du pantet på Guds gode mening med dig også ind i fremtiden.
Men nu tilbage til evangeliet om det evige liv:
Ud derfra kommer vores tro på, at vi skal møde vores kære igen hjemme hos Gud. Der bliver livet sammen med vores kære uendeligt rigere, end det var hernede.

Når I, som har elsket hinanden så meget hernede, for en tid skal skilles, så bliver troen på gensynet salvet med forventningens glæde. Vores tro er jo, at selv om vi skilles, så skal vi mødes igen.
Tænk også på, at nu er din hustru hjemme hos Gud og befriet fra sygdom.
Nede i Dogepaladset i Venedig er der et mægtigt maleri, der forestiller alle de salige, der er forsamlet om Faderen og Sønnen.
Straks, når man ser maleriet, kan man beundre kunstneren for den omhu, hvormed han har gengivet de utallige skikkelser. Alle ansigter og legemer er forskellige. Der er både unge og ældre. Ikke to er ens.

Og i samme nu man ser maleriet, kommer man uvilkårligt til at tænke på ens egne kære, som er gået hjem til Herren. De er nu sammen med Faderen og Sønnen i en højtidsfest.
Når man ser dette maleri, forstår man, hvad ordet salighed rummer. Vi skal også huske, at det er Jesus selv, der taler om vort livs fortsættelse på den anden side af graven hjemme hos Gud.

Jeg tror, at det er vigtigt ved graven ikke at lade talen om det sørgelige komme til at overskygge det hele. Det gør bestemt ikke døden nemmere for de efterladte.
Jeg tror, at vi fx hellere skal betone de ord, vi møder i de kendte salmestrofer:
”Krist stod af døde, forsonet er vor brøde!” og ”Krist stod op af døde, i Himlen vi ham møde.”

Jeg synes, det drejer sig om at løfte tankerne og følelserne fra den sorg, som knuger og tærer på kræfterne, til den glæde, vi får ved tanken på overflytningen til det himmelske hjem.

Kristendommen er lys i mørket. Vi ærer det legeme, der var sjælens og åndens bolig her på jorden. Men det legeme tjener jo sin tid færdig her på jorden. Ingen af os har jo et blivende sted her på jorden. I det øjeblik vores kære går over tærsklen til evigheden, skal der være tid til sorgen og savnet. Men evangeliet om det evige liv hjemme hos Gud skal løfte vores sind og tanker op i glæden igen. Dertil har vi brug for hjælp fra Jesus og Helligånden.

Jeg håber, at mine ord kan være dig til trøst og kan hjælpe dig videre i Guds plan for dit liv.

Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul.
Orla Lindskov

BREV:

Kære Orla Lindskov
Jeg har været abonnent på Udfordringen i ca. et år, og jeg har flere gange læst om en ”salvedug”.
Hvad er det, og hvad betyder det?
Mvh.
A.N.

SVAR:

Salveduge er ikke noget magisk – men bringer kraften fra Gud

Kære A.N.
En salvedug er et lille stykke stof, som har et billede af korset og som har et billede af en due, der jo er Helligåndens symbol.

Jeg salver salvedugen med olie i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Salveolien er endnu et billede, et symbol på Helligånden.
Derefter beder jeg Jesus om at følge med salvedugen til den syge, og hos den syge åbenbare sig som den store Læge. Jeg sender salvedugen med almindelig post.

Selve salvedugen, altså det lille stykke stof, indeholder ikke nogen kraft i sig selv. Der er ikke noget magisk ved stoffet. Den kraft fra Jesus, som følger med salvedugen, skyldes udelukkende troen og bønnen, som er knyttet til den.

Jeg håber min korte forklaring hjælper dig til at forstå, hvad en salvedug er.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov