Juleaften i Rom
I antikken havde Rom tilnavnet “Caput mundi”, som betyder verdens hoved. Antikkens storhedsdage er forbi, men hvert år juleaften bliver byen på en måde stadigvæk til verdens centrum.
Midnatsmesse fra Rom
Det gør den, fordi den er samlingspunkt for millioner af mennesker fra 70 forskellige lande verden over, som følger TV-transmissionen af midnatsmessen i Peterskirken.
Mennesker fra hele verden kommer også til Rom i julen for selv at være med i Peterskirken til fejringen af julen.
Kirken kan rumme op til 10.000 mennesker på én gang. Der læses op og bedes på forskellige sprog for at understrege kirkens og kristendommens universalitet.
Selv har jeg flere gange været med i Peterskirken, fordi jeg som bekendt kommenterer midnatsmessen for DR, der også sender transmissionen, som Vatikanet gratis tilbyder alle lande, der ønsker at modtage den via satellit.
Jul på fortorvscaféer
Jul i Rom er mindst lige så festligt, som det er i Danmark, men det er nogle andre ting, som fylder.
Da det ofte kan være lunt i Rom ved juletid, sidder mange ude på fortovscafeer med gasvarmere i stedet for at sidde indenfor med stearinlys.
Romerne spiser heller ikke tunge fede retter som and og gås, men fisk juleaften. Dog bliver man ikke skuffet, hvis man sætter sig til julebordet juledag d. 25. Italienernes sans for mad byder som altid på masser af lækkerier.
Julekrybber i alle kirker
Holder man jul i Rom, er det kirken, som er i centrum. Enhver kirke har en julekrybbe, som ofte er ganske stor og fyldt med mekaniske installationer som rindende vand, arbejdende værksteder og lys. I sig selv udgør den et helt univers af liv, som forkynder frelserens komme. Man kan sidde længe på kirkebænken og meditere foran en julekrybbe.
Krybben fra Betlehem
Den største af krybberne er naturligvis den, som er opstillet på Peterspladsen med figurer i mandshøjde. I en af Roms syv pilgrimskirker, Santa Maria Maggiore, kan man endda se den rigtige trækrybbe fra stalden i Betlehem, som er kirkens hovedrelikvie.
Det, som gør julen i Rom til noget enestående, er, at alle nationer, så mange forskellige sprog, er forenet i festen om Jesu fødsel. I en multikulturel tid er det værd at opleve, at det, som samler en kultur, ikke er, om man taler det samme sprog, spiser den samme mad eller klæder sig ens, men om man har den samme tro på, hvem Gud er. Kirken har skabt den originale globale kultur, som forener folk, uden at de skal opgive deres nationale særpræg og kendetegn.
Glædelig jul!