Min far er gået i stå…
Kære Suh.
Min far er for nyligt gået på pension. Vi har naturligvis talt en del om det i årene op til, og det er mit indtryk, at han har glædet sig til det.
Men desværre er det vist sværere for ham, end han (og vi alle) havde regnet med. I stedet for at udforske de muligheder, der er for at fordybe sig i en hobby eller anden aktivitet, sidder han ofte bare derhjemme og ser fjernsyn.
Jeg, mine søskende og min mor er bekymret for, hvor længe det skal stå på, og vi snakker om, hvad vi evt. kan gøre for at ”skubbe på”, at det bliver anderledes?
Min far kan godt være lidt af en stædig rad, så vi er påpasselige med ikke at gøre noget, som måske kan gøre det værre.
Kh. Margit
Kære Margit
Det er desværre ikke så ualmindeligt, at mænd har det svært ved ophør af tilknytning til arbejdsmarkedet.
For mange mænd er nemlig det de gør – deres funktion – en stor del af deres identitet, hvor mange kvinder tillige definerer sig ud fra deres relationer (mor, søster, datter, veninde osv). Måske er det samme gældende for din far? Har han igennem sit liv primært defineret sig ud fra sin rolle på arbejdsmarkedet?
I så fald kan I måske hjælpe ham lidt videre ved at prøve at lade talen falde på de evner og kompetencer, som din far har, som netop har gjort ham dygtig til sit arbejde. Disse egenskaber kan jo bruges på anden vis end kun i lønnet arbejde, og hvis I så småt kan få ham til at tænke i de baner, kan det måske være starten på en ny indgangsvinkel til pensionisttilværelsen?
Hvis din far kan begynde at opleve at gøre en (funktionel) forskel i sin nuværende hverdag, for dig og dine søskende, måske for naboen eller i frivilligt engagement, så vil han formentlig få lidt mere glæde og energi. Der er ikke noget værre for en mand – og i det hele taget for os mennesker – end at opleve os overflødige! Vi har brug for at være uundværlige. Dette er selvfølgelig en proces for din far, og det tager den tid, det må tage.
Imens, så prøv at opmuntre og måske også at tage initiativ til, at han får holdt sig ”i gang”. Spørg ham om hjælp til praktiske ting, til børnepasning, få ham med ud at gå en tur m.m. Jo mere han oplever at være en del af det liv, som jo fortsætter på trods af hans pension, jo bedre udgangspunkt er der for at engagere sig i den mere aktivt. Deltagelse i noget tilbagevendende som en sport eller klub fx i foreningsregi vil også være en god idé for ham. Er der ikke en eller anden sportsgren eller interesse, som han kunne engagere sig i? Blive en del af et fællesskab omkring?
Prøv evt. at høre, om der er nogle fra lokale foreninger/klubber, som kunne have lyst til at kigge forbi din far til et uforpligtende besøg. Måske det er nemmere for din far at sige ja til noget, når det ikke er jer, som er allertættest på, der foreslår det.
I sidste ende er det selvfølgelig din fars beslutning, om han vil engagere sig i sit videre liv, eller om han blot vil slå rødder foran fjernsynet – men som familiemedlemmer, der holder af ham og vil ham det bedste, så bliv blot ved med at prikke lidt til ham, men naturligvis i respekt for hans fri vilje.
Hilsen Suh
