Tag med Mini Mike på opdagelse tilbage i tiden

s20_miniForlaget Scandinavia har udgivet fire aktivitetsbøger i ”Find Holger”-stilen. I bøgerne tager vi med Mini Mike tilbage i tiden til Bibelens fortællinger.

Til hvert opslag følger en kort tekst, illustreret med et mylder af mennesker, dyr, ting og sager i farvestrålende omgivelser, samt en detektivopgave: Otte ting, mennesker eller dyr skal findes i mylderet.

De fire bøger holder sig til hver sin periode i Bibelen:
På opdagelse efter Guds folk – fra skabelsesberetningen til udvandringen af Egypten.
På opdagelse efter Guds folk – fra Jerikos fald til genopbygningen af Jerusalems mure.
På opdagelse efter Jesus – Om Jesus’ fødsel og liv.
På opdagelse efter de første kristne – Mere om Jesus’ liv, og om Helligånden og Himlen.

Kan man lide at finde ting i bøger, vil Bibel Detektiv-serien helt sikkert sørge for mange gode aktivitetsstunder: For de mindre børn sammen med en voksen, mens de større børn selv kan gå på opdagelse. Måske på køreturen, når juleferien byder på familiebesøg?

Bibel Detektiv
16 sider • 49,00 kr. pr. stk.
Forlaget Scandinavia