Vov at tro på hvad Gud siger

En præst skulle fortælle julens historie for de 3-8-årige, nede i puslingeklubben. Han var ikke kommet langt, før en 4-årig rakte insisterende sin hånd i vejret. ”Den historie, den kender jeg da godt!”, sagde den 4-årige.

Og det er jo rigtigt. Hvem kender ikke historien? Præsten prøvede at fortælle, at de gode historier, dem kan man ikke høre for tit, men det købte den 4-årige nu ikke. Hun syntes nu, hun hellere ville høre en ny historie end den om Josef og Maria….

Julen har ÉN fantastisk og ca. 2000 år gamle historie – gengivet hvert år, om det er på en enkelt måde eller med indsats af stor kreativitet. Historien kaldes Juleevangeliet! Den beskriver Guds længsel at være mennesker nær og den fortæller også om menneskers forskellige reaktioner på Guds budskab.

Man kan jo godt sige, at der var al grund til at tvivle på ægtheden af de overnaturlige informationer de fik: Nogle af disse mennesker var f.eks. hyrderne, som var sammen med deres får på marken! Som vi kan læse os til i Lukas kapitel 2, havde de en overnaturlig oplevelse:
”…hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed” og ikke kun dét, men pludselig stod der også en engel der ”…beroligede dem og sagde ’vær ikke bange! Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe’”

Ikke nok med det, det overnaturlige fortsætter: ”I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang:
’Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje’”

De troede på det, de hørte

Denne flok hyrder besluttede sig til ”at vove pelsen”, hvis man kan sige det sådan. For at gå igennem byen midt om natten og banke på dørene for at spørge efter ”barnet”, gik sikkert ikke lydløs for sig. Og når vinduerne åbnede sig og vrede borgere brokkede sig over larmen, var der ikke andet at sige end: ”Vi mødte et lys og en engel – øh, vi hørte endda mange engle synge og nu leder vi efter et barn i en krybbe, vi tror at det er her Betlehem ….”.

Mon ikke der var den ene eller anden hyrde, der havde svært ved at finde de rette beskrivende ord for deres oplevelse og deres søgen?

Søren Kirkegaard skrev en gang: At vove er at miste fodfæstet for en tid; ikke at vove, er at miste livet for altid

For nogle få timer vovede hyrderne at miste fodfæste i den forstand, at de handlede pga. en overnaturlig oplevelse og dermed en himmelsk information. Der var jo sikkert hundredvis af børn – finder vi ”barnet i krybben”? Vil vi kunne se eller mærke at det barn er ”vores frelser”, ”Messias” og ”vores herre”?

De fandt Jesus

Hyrderne fandt stedet og de mødte barnet, med navnet Jesus. De blev på en eller anden måde overbeviste om, at det var både deres Frelser, Messias og Herre. Englenes ord holdte stik! Her beskriver Lukas kapitel 2, vers 20 deres reaktion efter besøget:
”… og de vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt!” … en oplevelse for livet!

Kunne vi i dag ikke alle trænge til at se ”hele landskabet badet i et strålende lys fra Guds herlighed” og møde en engel, der fortæller os, hvor vi finder vejen til Gud?! Den ”gamle historie” vil på den måde få den tiltrængte, fornyede opmærksomhed!
Jesus har i stedet for oplyste landskaber og englemøder givet os mennesker et løfte, der lover den samme guddommelige oplevelse: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys” (Johannesevangeliet kap 8. vers 12).

Lige som hyrderne kan vi vove at miste fodfæstet for en tid med alle de spørgsmål og tvivl, vi måske har: mon det holder – er det sandheden – mon jeg kunne finde Gud – …?

Vi behøver ikke at rejse os og løbe ud på gaderne, men åbne vores hjerter for Jesus, der er kommet os i møde og er dér, hvor vi er. Lige hér, kan den ”gamle historie” blive fornyet og lede os til at se og tro – og til at tage imod Jesus som Frelser, Messias og personlig Herre og prise Gud! Håbet er kommet ind i vores liv!

”I nat er Jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias og han er Jeres Herre!”
Amen

—————————————–

Ugens prædiken findes også på netkirken.dk

Teksten til Juleaftensdag: Luk. 2, 1-14

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus bliver født
1 På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. 2 Denne folketælling foregik før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. 3 Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, 4 og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids fødeby. 5 Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid. 6 Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. 7 Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset var optaget.

Englene og hyrderne på marken
8 Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. 9 Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, 10 men englen beroligede dem. »Vær ikke bange!« sagde han. »Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: 11 I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. 12 Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.« 13 I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang: 14 »Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje!«