Bog: Verdenshistorien kan sammenfattes i fem punkter
En ny bog om verdenssyn forklarer, hvordan verden begyndte, hvordan den ender – og alt det vigtige, som sker i mellemtiden.
En ny bog på 200 sider tilbyder frimodigt at fortælle alt om denne verden.
Bogen The Story of Reality (Historien om virkeligheden) er skrevet af Gregory Koukl, der er kendt som apologet (forsvarer af troen).
Greg Koukl beskriver altså historien på en ny måde. Det er nemlig Guds store beretning om universet. Han sammenligner det bibelske verdensbillede med andre opfattelser af virkligheden – og argumenterer for, at det bibelske verdensbillede er det sande.
Fem ord forklarer alt
Greg Koukl, som er grundlægger af organisationen ”Stand to Reason”, fortæller historien om alle ting med fem nøgleord.
Ordene er: Gud, Menneske, Jesus, Kors og Opstandelse.
Koukls forklaring på disse nøglebegreber er både simpel og overbevisende. Hvis man tror, at man ved det hele allerede, tager man fejl. Det gælder både kirkegængere og ikke-kirkelige, skriver en anmelder.
Bogen om virkeligheden
Nancy Pearcey, der sammen med den kristne toppolitiker og debattør Chuck Colson skrev bogen “How Now Shall We Live?,” som også handler om verdenssyn, siger om Koukls bog:
”Bibelen er ikke et eventyr, skrevet af folk i oldtiden for at forklare meningen med livet. Derimod er det en beskrivelse af virkeligheden. Koukl kalder det en beretning, fordi det på en fantastisk måde viser sig, at hele virkeligheden er struktureret som et stort drama: Der er en begyndelse og en afslutning. Der er en kamp mellem det gode og det onde, der er et klimaks, og der kommer en afklaring og en løsning på problemet, før det hele slutter.
…Kosmos er ikke bare en række af brutale fakta. Det er en plot-linje af den store historie, som Gud fortæller gennem de historiske begivenheder, som kan efterforskes.”
Vi er medspillere
Når mennesker får øjnene op for denne store historie, forstår de også, at de selv har en vigtig rolle som medspillere i den. Vi er ikke som tænderne på et stort tandhjul i en kosmisk maskine – vi er tværtimod medspillere i det himmelske drama, uanset om vi er præster, missionærer, hjemmegående eller forretningsfolk.
Bibelen opfordrer os til at gøre vores arbejde – uanset hvad det er – ”som om vi gør det for Herren”.
Sandheder for alle
Pastor Tim Challies siger om Koukls bog, at den er skrevet for at give nye kristne et overblik. Men den vil også kunne hjælpe folk, som har været troende i årevis med at holde fokus.
Det er nemlig vigtigt, at kristne er ambassadører for Guds store historie. Det handler om at formidle budskabet om Kristus som Herre og Frelser til vore naboer.
”Der er et desperat behov for at udruste Jesu Kristi efterfølgere i at forklare og forsvare kristen tro og kristne værdier overfor folk, som ikke forstår vores sprog og som ikke accepterer det, der er autoritetens kilde for os”, understreger præsten.