En kop kaffe uden sukker

Jeg elsker at starte dagen med en kop varm kaffe, når vækkeuret ringer lidt for tidligt om morgenen, men her i Honduras fik jeg lov til at opleve, at den varme drik kan noget helt andet end bare at give et energi-boost.

Min medvolontør Kristina og jeg kunne kun få spanske ord, da vi i december ankom til vores børnehjem i Honduras, hvor størstedelen kun taler spansk. Derfor var det at føre en samtale en ret stor udfordring i starten, men noget af det, vi hurtigt lærte at sige, var, at vi bedst kan lide kaffe uden sukker, hvilket børnene syntes var rigtig sjovt.

Det at snakke spansk kommer helt naturligt med børn, fordi de ofte glemmer, at vi ikke snakker spansk, og derfor bare snakker, mens det med personalet tog lidt længere tid, før de åbnede sig op for os.

Det skete, en dag da vi spiste aftensmad, og jeg, med de få spanske ord jeg kunne, spurgte en af de ansatte, om hun kunne lide maden, selvom det var ret tydeligt, at det kunne hun godt. Det overraskende var derfor ikke, at hun svarede ja, men derimod at hun pludselig åbnede sig op og snakkede en masse, som jeg mere eller mindre forstod. Mine manglende sprogkundskaber gjorde, at jeg fik sagt ja til, at vi dagen efter på vores fridag ville besøge hende for at gå en tur og drikke en kop kaffe. Vi var naturligvis lidt spændte på, hvordan det lige ville blive, når vi nu ikke kunne særlig meget spansk, men vi bad til Gud og lagde dagen over i hans hænder.

Dagen efter besøgte vi hende, og det gik langt over forventning. Det var en fantastisk dag, hvor vi fik mødt hendes familie, drukket en kop kaffe uden sukker, set mere af Honduras, trænet vores spanskkundskaber og bedst af alt, så fik vi en ny ven.

Dagen satte nogle tanker i gang hos mig, fordi det bare er så anderledes fra vores danske kultur at invitere nogle hjem, som man næsten lige har mødt, men jeg tror virkelig, det er noget, vi kan lære noget af. Derfor er min udfordring til mig selv og til dig: hvem vil du invitere hjem til en kop kaffe?