Mediernes blinde øje

Medierne giver os en redigeret virkelighed, der passer til det verdslige verdensbillede – og udelader det, der ikke bekræfter journalisternes fordomme.

Kender du udtrykket: ”At sætte kikkerten for det blinde øje?”
Udtrykket stammer formentlig fra 1801, hvor Englands Lord Nelson uprovokeret angreb København – uden at have erklæret krig – og tog vores flåde som krigsbytte.

En officer på Nelsons skib gjorde ellers admiralen opmærksom på, at danskerne hejste det hvide flag for at standse bombardementet af København. Men admiral Nelson, der var blevet blind på det ene øje under sine sørøveragtige togter på Nordsøen, satte kikkerten for sit blinde øje: ”Jeg ser ikke noget.”

I dag oplever vi, at de moderne medier betragter virkeligheden gennem filtre, så en del af virkeligheden ikke ses – eller frasorteres, før vi præsenteres for ”den redigerede virkelighed”.
Filtret frasorterer for eksempel:

* Den religiøse virkelighed – det overnaturlige frasorteres, fordi det ligger udenfor den snævre materialistiske virkelighed. Selv om troen er essentiel for millioner, fremstilles den ofte i et latterligt skær, eller gengives politisk-korrekt kemisk renset for det overnaturlige, som kun en filosofisk og social bevægelse.

* Holdninger, som ikke anses for politisk-korrekte
Det går ikke kun ud over mennesker, som udtrykker fremmedhad og rascisme, men også dem, der er betænkelige ved homo-vielser i kirken, eller sætter spørgsmål ved abort.
For nylig blev Iben Thanholms kritik af Vesten stemplet af et EU-organ som ”russisk propaganda” og ”falske nyheder”.

* Positive nyheder om Israel
Forud for Gaza-krigen havde palæstinenserne fx affyret 8.000 raketter – før Israel invaderede. Medierne havde ikke fortalt det. Så Israel blev fordømt af alverden. Der sker fortsat overfald på jøder hver uge – men de interesserer ikke. Vi hører heller ikke mange ”dårlige nyheder” om palæstinenserne, selv om nogle af deres politiske ledere er korrupte og rascistiske.

* Opdagelser, der bekræfter Bibelens troværdighed.
Det utrolige fund i 2008 af en stor træstruktur i 4.200 meters højde på det bibelske Mt Ararat ignoreres – selv om det kunne være Noahs Ark, verdens ældste og mest kendte skib.
Fund, der modsiger den vaklende evolutionsteori, er ikke i høj kurs. Medierne foretrækker bibelkritiske og uholdbare teorier om, at Jesus hemmeligt var gift med Maria, at Jesu skelet ”måske” er fundet, eller at Vatikanet har skjult sandheden… osv.

* Kristne folkevækkelser i Sydamerika, Afrika, Asien.
Eksperter mener fx, at op imod 10 pct. af Kinas befolkning er blevet troende kristne til trods for de kommunistiske magthaveres voldsomme forfølgelser og forskelsbehandling.
Hundredtusinder bliver kristne i næsten alle andre verdensdele end Europa. I Mozambique omfatter en vækkelse 1-2 mio. fattige, og en muslimsk provins regnes nu som kristen.
Men de verdslige medier tier og fortæller hellere om Europas ”tomme kirker”, pædofile præster og religionskrige.

* Forfølgelse af kristne mindretal.
Ikke blot i Kina, men især i Korea og Mellemøsten og de muslimske lande forfølges, fængsles, dræbes kristne i dag.
Verdens mest forfulgte er faktisk de kristne… Men det nævnes næsten ikke, mens fx seksuelle minoriteter får megen omtale.

* Kendte menneskers omvendelser og kristne tro.
Man skal gå til de kristne medier for at opdage, at mange kendte skuespillere og sangere har fået en kristen tro. Få opdagede fx, at Bob Dylan havde en stærk kristen omvendelse i 1980’erne, selv om han udgav stærke evangeliske plader som Slow Train Coming. Hans tro blev heller ikke nævnt i forbindelse med, at han fik Nobelprisen.

* Konservative holdninger – herunder kirkelige.
Forskellige målinger har vist, at vi journalister overvejende ligger til venstre for midten. Naturligvis påvirker det, så man er mere kritisk overfor konservative holdninger, end holdninger, der macher ens egne.
I bogen ”Omvendt” beskriver den kendte svenske tv-journalist Göran Skytte, hvordan han og andre på venstrefløjen bevidst ville ændre samfundet gennem medierne. De følte, de havde ‘etisk ret’ til at omstyrte samfundet. Det er dog ikke så slemt i dag – efter Murens fald – som det var i 1970-80’erne.

Man kunne også nævne den ensidige måde, som medierne har vist og kommenteret det amerikanske præsidentvalg på. Ingen har været i tvivl om, at medierne var på Clintons side. Selv om den frie presse altid principielt har tilstræbt objektivitet og neutralitet, uanset egne holdninger.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at de nyheder, reportager og film, vi påvirkes af, ofte er dannet ud fra en ikke-kristen og nogle gange anti-kristen verdensanskuelse, hvor der ofte er vendt op og ned på det gode og det onde.

Det er vigtigt, at vi ikke kun danner vores holdninger ud fra, hvad ”verden” omkring os siger, men ud fra vores tro.

Som kristne har vi mulighed for at få Helligåndens vejledning ind over nyhederne, så vi kan gennemskue bedrag og holde fast i sandheden i turbulente tider.

I dag er det vigtigere at bede for medier, journalister – og filmbranchen – end det er at bede for konger og embedsmænd.