Er Folkekirken som Postvæsnet?

SOM FORVENTET gav Højesteret staten medhold i sagen om kirkeminister Manu Sareens indførelse af homofile vielser i folkekirken. – Dermed fastlåser dommen folkekirken i kun at være en statsligt forvaltning, som Folketingets flertal fortsat kan udnytte til politiske formål. Og det går ikke.

Som bekendt havde grundlovsforeningen rejst sagen, fordi de opfatter indførelsen som et overgreb på folkekirken. Tidligere har Folketinget nemlig respekteret, at kirken selv skulle ordne sine indre – åndelige – anliggender. Og kirken har hidtil haft Bibelen og en række bekendelsesskrifter som norm.

Men højesteret holdt sig til kammeradvokatens påstand, der forenklet går ud på, at folkekirken er en del af den statslige forvaltning, og at staten derfor kan pålægge præsterne, hvad de skal udføre som tjenestemænd.

Hvad er konsekvensen af dommen?

Det lyder måske fornuftigt, men konsekvensen af denne afgørelse er, at Folketinget nu i princippet kan vedtage at pådutte folkekirken hvad som helst.
Foreløbig har flertallet altså vedtaget, at kirken skal give Guds velsignelse til noget, som Bibelen tager afstand fra.
Og hvem véd, hvad de 179 folketingsmedlemmer ellers kan hitte på. Måske synes de, at andre religioner skal ind i kirken. Måske vil de have nye ritualer for sol og måne. Politisk-korrekte vedtagelser om miljø, kvindesag, atomkraft, osv.

Et flertal i Folketinget kan nu – hvad enten de er ateister eller muslimer – bestemme, hvad der er kristendom…

Tidligere var det biskopperne, der ”bestemte”, men i respekt for, at kirken bygger på Bibelen. Biskopperne er trods alt valgt af de aktive medlemmer gennem menighedsrådene.

Desværre har biskopperne selv nedbrudt hegnet om folkekirkens selvstyre ved ikke at holde fast, da det gjaldt, men adlyde kirkeministeren og folkestemningen. Ja formelt bad kirkens ledere selv om at få ændret ægteskabsloven, så der ikke længere tales om mand og kvinde. Det er langt ude…

Ligesom postvæsnet?

En af mine præstevenner er – lige´som mange andre gode præster – uenig med ritualet for homo-vielser, men hvorfor bliver han så som præst i folkekirken?

Joh, forklarer han, folkekirken er jo ikke mere hellig end postvæsnet. Det er en ramme, som vi kan holde kirke i. Den rigtige kirke, det er den levende kirke, som består af de troende.
Jeg véd nu ikke helt, om den argumentation holder.

Men politikerne og dommerne opfatter åbenbart også folkekirken på samme måde som postvæsnet.
Det er noget, man kan skalte og valte med. Foringe. Udsulte. Sælge til svenskerne eller tyskerne. Eller helt afvikle…?

Postvæsnet er et skræmmende eksempel på, hvor hurtigt tingene kan falde fra hinanden, når man opgiver at komme ud med posten – ud med det vigtigste. Og det vil gå på samme måde med folkekirken, hvis ikke de troende besinder sig.

Den endelige dommer

Heldigvis er Guds kirke meget mere og større end, hvad politikere og domstole bestemmer. For kirken er Guds hus.
Den er grundlagt af Jesus selv og apostlene.

Og Jesus siger: Frygt ikke, du lille flok, for jeres Far, har besluttet at give jer riget. (Lukas 12, 32)

Når vi læser Ny Testamente, så ser vi, at der mod verdens afslutning sker en deling i kirken mellem den verdslige kirke, som forsøger at tilpasse sig verden, og den trofaste menighed, som holder fast i troen på Jesus og hvad han lærte. Det er dem, der er den lille flok. Og i evigheden skal de være sammen med Ham, og med alle, som her har troet på Ham. Og dér vil vi glemme alt om, hvad der var politisk-korrekt i det korte liv.

Og uanset, hvad Højesteret bestemmer, så vil Jesus selv være den endelige dommer, når han kommer igen for at dømme verden, som han har lovet.

Derfor bør vi alle i tide overveje, hvem vi vil have som Herre i kirken og i vores eget liv. Om det er tidens magthavere, eller det er Jesus.