Hollandsk abort-skib tilbageholdt af hæren ud for Guatemalas kyst
Guatemalas hær har blokeret det Nederlandske abortskib fra Women on Waves. Skibet ligger nu ud for Guatemalas kyst, og de ansatte får ikke lov til at sejle gravide ind fra havneområdet.
– Det er en synd. Vi har elendighed nok, I behøver ikke at gøre det værre. Hvorfor tager I ikke tilbage til NL for at slå børn ihjel der, lyder det fra en abortmodstander under en protest mod Women on Waves.
Aktivisterne i Women on Waves afviser, at der er jurisdiske grunde til tilbageholdelsen af skibet. De fastholder, at de tilbyder sikre aborter til kvinder i internationalt farvand, og at skibet dermed hører under det europæiske retssystem.
Skibet har siden sidste onsdag ligget i havnen ved Quetzal, selv om man kun havde regnet med et fem dages ophold i Guatemala. Blandt andet den katolske kirke har protesteret mod abortskibet, mens ordren om tilbageholdelse kom fra præsident Jimmy Morales, skriver nos.nl.