Kan jeg også tale i tunger?

Kære Orla Lindskov.
Angående min præstationsangst:
Jeg er en kvinde midt i fyrrerne, som kæmper med forskellige ting i kristendommen.
Der er fx blevet bedt mange gange for mig om, at jeg skulle blive fyldt med Helligånden og føle Guds nærvær. Men efter forbønnen kan jeg bare ikke mærke nogen forandring. Jeg har stadigt et negativt sind, og jeg synes ikke, at jeg kan glæde mig over noget.

Efterhånden er der også mange, der har bedt om, at jeg skulle få tungetalen.
Jeg kan sige to ord; men det lyder mest som en remse, og selv om der er mange, der siger, at jeg godt kan, så bliver det noget anstrengt noget, fordi jeg prøver at fremprovokere flere ord, end jeg har.

Jeg synes også tit, at det er noget, som jeg selv finder på. Jeg ved ikke, om du har hørt om lignende problemer.
Paulus skriver jo, at tungetalen opbygger mennesket. Men når det bliver en menneskelig præstation, så oplever jeg det næsten som nedbrydende.

Jeg håber, at du kan sætte dig ind i mine problemer.
Venlig hilsen B.

SVAR:

Pres kan gør det svært at få den ægte tungetale

Kære B.
Jeg kan godt sætte mig ind i dine problemer.
Jeg har før hørt om andre, der har oplevet noget, der lignede dine oplevelser i forbindelse med at få tungetalen.
Af dit brev fremgår det, at du har været udsat for et pres i forbindelse med forbøn om tungetalen.
Det har medført, at du har fået det dårligt psykisk. Sådan læser jeg dit brev.

Pres af denne art kan give en blokering, der gør det unødigt svært for dig at få den ægte tungetale senere.
Selv om de, der har villet hjælpe dig til at få tungetalen, har gjort det i den bedste mening, så har måden nok alligevel været uheldig. Du bruger jo udtryk som ”noget anstrengt noget”, og at du selv prøver ”at fremprovokere noget”.

Jeg synes absolut, at det er godt med forbøn for mennesker, om at de må få tungetalen.
Men efter forbønnen tror jeg ikke, det er heldigt at prøve at presse tungetale frem.
Man kan evt. sige til den, der har været til forbøn: ”Bliv selv ved med at søge tungetalen, bliv ved med at bede om den. Prøv selv at starte med tungetalen som et skridt i tro. Eventuelt i dit lønkammer. Men for Guds og for din egen skyld: begynd ikke at presse dig selv. Gud presser ingen. Begynd heller ikke at føle dig som en dårlig kristen, hvis tungetalen ikke kommer med raketfart.”

Du har ret i, at tungetalen er til opbyggelse af mennesket. Paulus skriver dette i 1. Korintherbrev kap. 14, vers 4.
Endvidere skriver han, at tungetalen aldrig ved misforstået brug må blive til noget, der nedbryder eller skader troen.

Paulus gik i det hele taget meget op i tungetalen og i tungetalens rette brug.
Paulus skriver, at han gerne ser, at alle taler i tunger. Derfor kan der ikke herske tvivl om tungetalens betydning og om, at tungetalen er bibelsk.

En anden sag er det så, hvordan man får tungetalen; eller lad mig sige: Får del i tungetalen.
Lad mig igen her slå fast, at tungetalen ikke er en menneskelig præstation. Tungetalen er Guds ånds virke i os og igennem os.
Vi bør ikke forsøge at fremprovokere eller presse tungetalen frem. Tungetalen bør ses som en gave fra Gud.
For mig ser det ud til, at der er to grøfter, man kan falde i, når det handler om tungetale.

Den ene grøft består i, at man som kristne slet ikke kommer ind på emnet tungetale. Man nævner ikke tungetalen. Man underviser ikke om den. Heller ikke i dens brug. Måske er man endda lidt bange for tungetalen. Vel mest på grund af ukendskab.

Den anden grøft består i, forsigtigt sagt, at man måske har en tendens til at overfokusere på tungetalen. Her skal vi altid huske på, at kærligheden ifølge Paulus er det vigtigste.

Men til sidst er det vigtigt for mig at tilføje, at tungetalen er et gode fra Gud, ligesom kærligheden er et gode fra Gud. Disse to bør man derfor ikke sætte op imod hinanden.

Kære B., jeg håber mit svar kan være dig til hjælp.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

BREV:

Jeg slipper ikke håbet

Kære Orla Lindskov.
Jeg slipper ikke håbet om, at det skal gå fremad, og jeg bliver ved med at bede.
Jeg mener, at bønner, der bliver bedt, samvirker til noget godt, selvom det måske ikke bliver så hurtigt, som vi gerne ville.
Venlig hilsen
K.

SVAR:

Gud hører altid vores bønner

Kære K.
Der var engang en præst, der holdt en tale med titlen: ”Mens vi venter”.
Hovedtemaet var, hvor svært det er at vente på bønnesvar. Hvor svært det er at afvente Guds time.
Men vores trøst skulle være, at Gud altid hører vores bønner, og altid arbejder for vores sag.

Præsten mindede om, Gud er en Gud i det skjulte, og derfor får vi ikke indblik i hvor langt, han er kommet, og hvad han laver.
Præsten sluttede med ordene fra Paulus, ( Romerbrevet kap. 8, vers 28 ): ”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud”.

Jeg mærker også i dit lille brev, at ordene fra Paulus er den trøst, du holder fast i.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

OPLEVELSER:

Kære Orla Lindskov
Den anden salvedug, som vi har modtaget fra dig, har vi givet til en nabo, som efter en kræftsygdom har haft forskellige eftervirkninger, bl.a. synsforstyrrelser, som virkeligt voldte ham problemer.
Disse eftervirkninger er næsten væk nu.
Orla, tak for din tjeneste. Må Gud fortsat velsigne den.
Mange hilsener fra
”Naboerne”

Kære Orla
Vores søns epilepsi var for et stykke tid siden fuldstændigt ude af kontrol med mange store anfald hver uge.
Vi fik så tilsendt en salvedug, som vi lagde under hans hovedpude. Og siden har han i 3 måneder kun haft 2 små anfald.
Med hilsen fra
H. og F.

Kære broder Orla
Du bad for mit højre knæ, og jeg har ingen smerter mere. Tak Jesus!
Orla, vi takker Gud for dig og for den tjeneste, du vandrer i.
Må Herren styrke dig og velsigne dig.
Kærlig broderhilsen fra
C.