Færøsk par fik åndelig hjælp

Helikopterpilot Terjii Jacobsen opsøgte desperat Hans Berntsens møde for at slippe ud af alkoholisme og indre tomhed. Og hans hustru Joan blev på samme møde overnaturligt helbredt ved bøn for tre diskos prolapser.

– Jeg kom ud i livet som alkoholiker, (og tror også at jeg er født alkoholiker) men som 26-årig fik jeg lagt mit liv om, fortæller Terji Jacobsen.

Jeg kom ud af det gamle job i et byggemarked. Vi flyttede til Danmark pga. en ny uddannelse til helikopterpilot.
Efter endt uddannelse flyttede vi tilbage til Færøerne, hvor jeg var så heldig at få arbejde i det Færøeske flyselskab Atlantic Airways. Vi byggede hus, fik 2 børn til, og alt det der.
Jeg kæmpede mig ud af alkoholen og i 15 år var jeg helt fri. Men for fire år siden skete der noget i mit liv, så jeg igen faldt tilbage til at bruge spiritus. Det er uheldigvis den metode, en alkoholiker bruger til at stoppe lidelsen, fortæller Terji Jacobsen.

Flyttede til Qatar

– Vi var flyttet ned til Qatar med håb om at alt ville blive bedre. Men det viste det sig hurtigt, at geografisk flugt var til ingen verdens nytte – alkoholen havde fået fat i mig igen. Dagligdagen og livet blev til et levende helvede på jorden, men når jeg drak spiritus fik jeg en utrolig følelse af frihed. Pludselig kunne jeg mærke mig selv igen. Jeg kunne slappe af, og jeg følte, at jeg hørte til. Men det var kun et lille øjeblik, så kom rædslen igen. Og jeg kunne ikke komme ud af det. Det har været et mareridt i fire år.

Tilbage igen

– Efter to år i Qatar flytte vi tilbage til Færøerne i forbindelse med. at jeg fik tilbudt et arbejde i Danmark, hvor jeg arbejdede 14/14 – dvs. 14 dage på arbejde, og derefter 14 dage derhjemme.
Jeg kunne fortsætte med at arbejde, for jeg drak kun i fritiden. Men efter at være sygemeldt tre gange og havde fået al den hjælp man kan drømme om fra min chef og mange dejlige mennesker, sagde jeg mit arbejde op. Livet var blevet umuligt at håndtere, smerten var ikke til at holde ud længere. Jeg var fuldstændig fastlåst i min alkoholisme, jeg kunne bare ikke få fat i livet igen. Min tankegang var blevet ubehagelig og destruktiv, og det at bruge alkohol var blot en måde at overleve på og at håndtere livet.

Intet hjalp længere

– Prøvede du at gå til psykolog?
– I forbindelse med behandlinger har jeg prøvet alt. Psykolog, psykgoterapeut, teolog… Men alt det, der førhen havde hjulpet, hjalp ikke længere. Jeg havde kurs direkte mod afgrunden.
Jeg kom så langt ud, at jeg blev klar over, at det eneste, der kunne hjælpe mig, det var Gud. Jeg håbede bare at han også kunne høre min bøn.
– Men var du troende?
– Ja, det var jeg faktisk, for dengang, hvor drikketrangen første gang blev taget fra mig, gik jeg på et 12-trins kursus i Anonyme Alkoholikere. Og jeg var meget aktiv i mange år. Men dybest set handler det jo om at finde Gud, og jeg følte mig slet ikke god nok.

Tomrum trods succes

– Hvad var det for et tomrum, du følte i dit liv?
– Hvis andre kigger på mit liv, vil de sige, at det har været en stor succes. Jeg har to uddannelser. Jeg har arbejdet meget og haft en rigtig god og stabil løn. Vi har et dejligt stort hus, og så har jeg en super dejlig kone og fire dejlige børn, syv børnebørn.

Så rammerne har været fantastiske. Men hele mit liv har jeg manglet noget. Hele mit liv har jeg gået og troet, at jeg ikke var god nok. Jeg har altid følt mig udenfor. Alene. Mislykket.
– Hvad er det kommet af? Har du haft en dårlig barndom?
– Nej, jeg har haft en fantastisk barndom. Gode, solide forældre med gode uddannelser super flot hjem…..så alle rammer var gode. De sidste to år begyndte vi igen at komme til kristne møder. Men jeg følte mig ikke god nok, og jeg kunne ikke klappe og være glad. Og når præsten kom hen til mig, begyndte jeg at svede, for jeg følte ikke, jeg hørte til. Men den 18. marts skete der noget vidunderligt; jeg blev frelst.

Møde med Berntsen

– Jeg fik at vide af en præst, at Hans Berntsen skulle komme til Færøerne.
Jeg spurgte min kone, om vi ikke skulle tage til et af hans møder. Det var en times kørsel borte.

Jeg ville gerne sidde forrest, for jeg var meget spændt og følte, at jeg kun havde en mulighed tilbage. Jeg havde sådan en trang til at fylde mit tomrum op, og jeg vidste, at hvis denne her sidste mulighed for hjælp ikke lykkedes ville det ende med et elendigt liv og døden til sidst.

Vi kom til at sidde tredje-forrest, og da Berntsen kaldte til forbøn, rejste jeg mig straks og tog min kone i hånden. Hun var ikke så villig til at følge med, men hun gik med mig frem. Vi kom straks til, men Berntsen ville gerne bede for min kone først, fordi han kunne se, at hun havde smerter.

Miraklet skete

– Jeg ville så gerne tro, at der kunne ske noget. Da han så tog mine kones ben, og vi kunne se, at der var 5-6 cm forskel, og jeg kunne stå og se, at de blev lige lange, så begyndte vi alle at græde…
Det tog ganske kort tid. Og han bad hende rejse sig og begynde at gå omkring, og så bad han mig om at sætte mig ned og fortælle, hvad han skulle bede om.
Jeg sagde: Bed om, at Gud vil tage min trang til alkohol væk, så jeg kan få et godt liv igen.
Han bad ganske kort, og der skete åbenbart ikke noget mærkbart, men to måneder efter kan jeg sige, at siden dén aften har jeg ikke en eneste dag haft trang til at drikke. Ikke en eneste dag!

Forløsende gråd i en uge

– Vi kørte hjem igen efter mødet den lørdag. Søndag morgen gik vi i kirke. Og om aftenen var vi med til et bedemøde i et privat hjem, hvor vi var 28 med fra kirken.
Det var første gang, jeg prøvede det. Og de bad også for os begge. Vi sad i hver sin stol, og der fik jeg en vidunderlig følelse, den kan ikke beskrives, den skal opleves. Jeg begyndte at græde. Ikke hulken, men bare at tårene stille begyndte at løbe. Og det fortsatte de med en hel uge…!

Det var sådan en forløsning fra den smerte, jeg havde haft. Jeg mærkede, at jeg lige pludselig var kommet ud i en helt anden verden, som åbnede sig for mig.

Glem fortiden!

Jeg satte mig stille i sofaen igen med lukkede øjne og fik pludselig en seddel stukket i hånden fra en af dem, som havde bedt for mig. Der var en engel på forsiden og på bagsiden var skrevet en lille note: ”Du kan læse Esajas kap. 43 vers 18-19.”
Det gjorde jeg med det samme.

Herren siger: »Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. 19For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken.

Jeg følte det, som om Helligånden havde omfavnet mig. Jeg tror, at ud af alt der skete, var det lige netop dette, som fik tårerne til at løbe i en hel uge.

Bekendelse i radioen

– En dag, da jeg lige var kommet tilbage til Thorshavn med skibet fra Suderø, hvor jeg havde været og besøgt en meget god og kristen ven, sad jeg i bilen udenfor min mor og fars hus. Lige før kom jeg til at skifte over på den kristne radio LINDIN

Så hørte jeg at Jenis, der var vært, sagde i den kristne radio Lindin: Jeg mangler én i studiet. Jeg håber bare, at en eller anden ringer ind, så vi kan få en snak. Jeg skrev en sms til Jenis:
Jeg vil gerne komme. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var bare så fyldt af Helligånden, helt sikkert fordi jeg lige var kommet tilbage fra min gode ven på Suderø.

Jenis bad mig om at komme i studiet, og så sad jeg pludselig der. I halvanden time fortalte jeg i en direkte udsendelse fra mit liv. For første gang i 25 år med alkoholisme åbnede jeg mig for hele Færøerne. Oj, det var en god følelse. Bare ud med det. For det er mig. For nu, hvor jeg har sagt ja til Gud, er det okay at være mig.
– Men Joan vidste ikke, at du var i radioen. Hvordan oplevede du det Joan?
– Jeg havde jo slet ikke set ham, men så pludselig får jeg en sms: Lyt til radioen. Og jeg tænkte bare: Nej, det kan du ikke være bekendt. Det bliver pinligt, det her. Jeg lånte en bil fra familien, men bilradioen var ikke så god, så det var svært at høre. Der var endnu ikke gået en uge, og det hele gik bare så stærkt. Så jeg var bange for, at det ville blive pinligt. Vores døtre kunne høre fars stemme og spurgte, hvor han var. Far er i radioen, sagde jeg. Og jeg tænkte, om det kunne holde? Og hvad ville de alle sige på Færøerne.

Men tak og lov, det har holdt. Det er jeg taknemlig for.
– Ja, der skete så meget de første 14 dage, at jeg blev meget træt. Og jeg skulle snart møde på mit arbejde som pilot. Jeg ved, at mange bad for, at Gud måtte gøre mig klar. Og det blev også forlænget, sådan at jeg fik en hel måned ekstra til at blive klar.
Jeg var til læge for at blive tjekket for min skulder. Lægen var Jenis av Rana. Han skulle til Awake konferencen i København, og det havde vi også lyst til, så vi købte flybilletter samme aften.

Helbredt for tre diskosprolapser

Joan Jacobsen har haft smerter i ryggen i syv år. Hun har haft tre diskos-prolapser.
– Jeg fik en arbejdsskade på mit arbejde, hvor jeg arbejder med børn med specielle behov. Et arbejde, hvor man bliver meget knyttet til børnene.

Jeg var sygemeldt i 10 dage, men jeg ville ikke blive ved med at melde mig syg. Jeg syntes, det var ærgerligt for de andre, og derfor begyndte jeg at arbejde igen. Det skulle jeg nok ikke have gjort.
Jeg har fået mange behandlinger og har spist mange tabletter, men det har ikke kunnet tage smerten. Men siden den 18. marts, hvor Hans Berntsen bad for mig, har jeg ikke taget en eneste pille.

Heldigvis kom jeg i stolen hos Berntsen. Det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle bedes for. Jeg var bare med for at hjælpe min mand. Jeg gemte mig bag min mand, men Berntsen sagde: Hvor er hende med diskos?

Bagefter tog vi ud for at få en kop kaffe, og så kom der en jagende smerte. Og jeg begyndte at tvivle på det. Men jeg tror bare, det var musklerne, der begyndte arbejde igen. Og efter et par dage prøvede jeg at tage sko på, som jeg ikke havde kunnet bruge i lang tid. Nu kunne jeg godt gå i dem igen. Så det var nogle stærke dage med mange tårer.

Efter ti dage begyndte jeg igen at tvivle på, hvad der var sket. Så kom en terapeut, som plejede at komme på besøg. Hun kontrollerede ryggen og sagde:
– Jamen, det er rigtigt Joan. Du er rettet op!

Terji: Awake gjorde ufatteligt stort indtryk

– Hvad syntes I om at være med til noget så stærkt kristent som Awake?
– Det har gjort et ufatteligt stort indtryk, svarer Terji Jacobsen.

– Det er første gang, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Og jeg har bare fået et endnu større ønske om at tro mere på Gud. Jeg kan se og høre rundt om mig, at det er virkeligt troende, der kommer her. Og det har givet mig en gejst til bare at komme videre. Bede mere. Læse mere. Komme mere sammen med de her mennesker, for jeg kan mærke, hvor godt det er. Jeg bliver glad. Virkelig, virkelig glad.

– Det har været en fantastisk oplevelse. Både af Guds kraft, men også af et helt nyt fællesskab af venner. Vi troede ikke, det var så kraftfuldt og så godt. Et eller andet sted, så vidste jeg det godt. Engang i Texas gik jeg forbi en række kirker. Jeg havde lyst til at gå ind og få hjælp. Men jeg havde fordomme. Og det holdt mig tilbage. Jeg stod ligesom og vippede på kanten, jeg var bange for at falde ned. Men nu har jeg taget springet.

Mit budskab til alle med alkoholisme er: Dét her er muligheden! Tag og mød op til forbøn!