Kvindelig lovsang
’Starlight’ er en efterfølger til albummet ’You Make Me Brave’ fra 2014. Det specielle ved albummet er, at det kun er kvindelige forsangere. Det afholdte dog ikke mig fra at lytte til albummet, som heldigvis er henvendt til alle.
Og det er, som altid gode, solide lovsange, som man kender det fra Bethel Music. Det er forskellige numre, som du har hørt før og nogle, som du nok ikke har hørt før. Og det er velkendte og stærke lovsangsledere som blandt andet Amanda Cook, Jenn Johnson og Melissa Helser. I alt er der 8 forskellige lovsangsledere på albummet. Men jeg synes ikke, at det af den grund virker rodet eller usammenhængende. De supplerer hinanden udmærket. Hvem man foretrækker er nok en personlig smagssag, for der er ingen tvivl om, at de alle er meget dygtige.

