Ny leder af Cafébussen
Jens Marthin Thuehøj Pedersen, der er evangelist og missionskonsulent på Cafébussen, overtager fra den 1. maj 2017 ledelsen af bussen.
Jens Martin T. Pedersen har været tilknyttet bussen siden 2008, hvor han startede som missionærmedhjælper, skriver IMT.
– På Cafébussen har vi mange spændende ting i gang, og vi har en del koncepter, vi udvikler på. Vi har længe haft en retning for den fremtidige evangelisation, og vi brænder for at få tingene op at stå.
Vi har et mål om at møde dem, vi ikke kender. Både dem, der ikke er kirkevante og de kristne, som mangler et fællesskab, fortæller han.
Jens Marthin tager over efter Kristian Lindholm, som skal være regionsleder i Region Aarhus fra den 1. juli.