’Troens Ild’ ved Dronninglund-en fuld-evangelisk bibelcamping
”Troens Ild” holder for tredje år i træk bibelcamping i Nordjylland. og stadig flere finder vej til Brøndens Mark 5, Thorup, Hjallerup.
Det ligger dog nærmere Dronninglund. Og i år er der også mulighed for rideture i Dronninglund Skov for et beskedent beløb.
– Det er en uges meningsfyldt ferie med møder formiddag og aften og med hyggeligt samvær ind i mellem, fortæller Joan Christensen.
– Der er flere spændende, åndsfyldte talere på programmet i ugens løb, fx. Benny Mikkelsen, Niels Peter Finnie og Hansa og Niels Vestergaard, samt Solveig Winther, kendt fra TV for arbejdet i Afrika blandt forældreløse børn. Michael og Jonàbia Pedersen samt Jacob og Merete Pedersen vil også være blandt talerne.
Desuden medvirker pastor Kjeld O. Pedersen, som sammen med hans kone Kirsten Pedersen leder ”Troens Ild” (Fire Of Faith Church), der er en ”fuldevangelisk menighed”. Den holder normalt gudstjeneste på Nørre Uttrup Torv 1 i Nørresundby. Og her er tegn og undere en del af det kristne fællesskab.
Bibelcampingen er i uge 30. Første møde er søndag den 23. juli kl. 10, og sidste møde søndag den 30. kl. 10. Man kan læse mere på www.troensild.com/da/.