Danske unge har stadig rekord i druk

Men kristne ungdomsuddannelser og festivaler håndhæver forbud mod alkohol.

Alt for mange danske unge drikker sig i hegnet, viser ny undersøgelse fra WHO, som giver danske unge den tvivlsomme ære at være nordiske mestre i druk.

En kortlægning af unges alkoholvaner af verdenssundhedsorganisationen WHO bekræfter blot tidligere undersøgelser af unges alkoholvaner:
Danske unge drikke meget mere end unge fra andre lande. Vi indtager førstepladsen i Norden, og på europæisk plan overgås vi kun af Tyskland og Schweiz.

Alarmerende tal

Ifølge undersøgelsen har 30 procent af 15-16-årige danskere været fulde mindst én gang den seneste måned. I andre nordiske lande som Norge, Sverige og Island er det under 10 procent. Finske unge sniger sig akkurat op over 10 procent.
Når de 15-16-årige bliver spurgt, hvor mange genstande, de drak, sidste gang de var fulde, svarer danske unge ca. 8,5 genstande, mens det tilsvarende tal for andre nordiske unge er lige godt 5 genstande eller mindre.

Ifølge WHO skal forklaringen findes i, at det er nemt at få adgang til alkohol i Danmark.
Hér kan 16-årige lovligt købe alkohol, mens aldersgrænsen i både Norge, Sverige og Finland er 18 år. Desuden sælger butikker og kiosker i dag alkohol på alle tider af døgnet i Danmark.
WHO opgør adgangen til alkohol i et pointsystem for de europæiske lande. Her opnår Danmark kun 6 point på en 100-skala, hvor 100 står for den sværeste adgang til alkohol. Det europæiske gennemsnit er 64 point, og andre nordiske lande ligger alle endnu højere.

Frirum fra alkohol

Nu er det næppe unge kristne, der vejer tungt i den kedelige danske rekord, for dels er der ikke den helt store tradition for alkohol i kristne ungdomsmiljøer, dels er både kristne ungdomsuddannelser og landets største festival for unge, Å-festival, ret klare i mælet i deres alkoholpolitik: Sprut er forbudt!
Det gælder både efterskoler og Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, og det kommer til at gælde på det kristne gymnasium i København, der efter planen indvies til næste år.

Å-festival i Sdr. Felding i Vestjylland er den største kristne festival for unge. Hér mødes ca. 3000 unge kristne i pinsen til musik, forkyndelse og fælleskab. På Å-festival er der et totalt forbud mod alkohol og euforiserende stoffer. Det gælder også vandpiber. Det hører til sjældenhederne, at man har snuppet nogle, der har trodset forbuddet, og sker det, betyder det øjeblikkelig bortvisning.
Karsten Hauge Mortensen, der er rektor for Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, siger, at forbuddet mod alkohol på gymnasiet ”fungerer overraskende godt”, og han fornemmer, at eleverne generelt er glade for det.

– Det er næsten det eneste rum for dem, hvor der ikke er noget alkohol. Når de tager hjem på weekend, ved vi jo ikke, om de får en øl med vennerne. Vi mener jo godt, de kan drikke et glas, men da vi vægter fællesskabet højt, vil vi ikke have det hér. Det kan få negativ indflydelse på fælleskabet, siger Karsten Hauge Mortensen til Udfordringen.

Han nævner bl.a. det voldsomme gruppepres, som unge kan møde andre steder, og hvor unge kristne kan blive ”presset hårdt på deres kristne holdninger”.
– Vores elever er jo helt almindelige unge mennesker, som også kan drages af den slags. Derfor tror jeg, at det for nogle har betydning, at vi har et alkoholfrit miljø, siger rektoren.

Det Kristne Gymnasium har dog et par undtagelser fra alkoholforbuddet, bl.a. tillader man et glas vin til den årlige studiemiddag og på udlandsrejser.

Intet generelt forbud

På landets gymnasier generelt er der de senere år strammet op, når det gælder alkohol til gymnasiefester, men det er meget forskelligt, om der er forbud eller ej. Også når det gælder fx introture.
Foreningen Danske Gymnasier foretog sidste år en rundspørge blandt rektorer i hele landet, og holdningen var, at et generelt forbud mod alkohol til gymnasiefester næppe ville løse noget.
”Vi har i forvejen et hyr med at få overholdt rygeforbuddet. Et nyt forbud vil blot gøre tingene endnu sværere”, mente én rektor.
En anden sagde: ”Man kan godt lære af dem, som kommer med en anden kulturel baggrund, hvor man godt kan holde en rigtig god fest uden at skulle drikke hjernen ud. Jeg er derfor mere til, at vi skal øve os i den slags, end vi skal lave forbud”.

Børn købte alkohol

Pernille Bendtsen, der er sekretariatschef i Vidensråd for Forebyggelse, siger til DR om de nyeste tal fra WHO:
”Jeg håber, det kan skabe et opråb til politikerne og give dem en anledning til at drøfte, om vi har den alkoholpolitik, vi ønsker at have i Danmark, eller om der er nogen ting, hvor vi kan tune det – særligt når det gælder de unge”.

Af samme grund er Vidensrådet for Forebyggelse gået sammen med en række andre foreninger og organisationer om at presse på hos politikerne for en højere aldersgrænse for køb af alkohol.
Selv om aldersgrænser utvivlsomt virker, er de dog ingen garanti for, at helt unge ikke kan købe alkohol i butikker. Det viste en miniundersøgelse i magasinet RUS sidste år, hvor Netto og 7-Eleven lod en 13-årig og 14-årig købe alkohol, mens to 16-årige både fik ja og nej til at købe stærk spiritus, hvor aldersgrænsen ellers er 18 år.

På Christiansborg siger Venstres sundhedsordfører, Jane Heitman, at det er butikkerne, der har ansvaret for at overholde gældende lovgivning. Hun sender en appel til butikkerne om altid at tjekke id, når unge ønsker at købe alkohol. Hun tilføjer, at det er vigtigt, at forældrene tager deres ansvar på sig og er gode rollemodeller for deres børn.
Men nogen hævelse af aldersgrænsen for køb af alkohol vil hverken Venstre eller flertallet af folketingets politikere p.t. være med til.