Eventyret om hyggeonklen
Der var engang…Sådan begynder alle eventyr, og derfor begynder også denne historie på denne måde, for et eventyr er det. Der var engang en stor familie…
Denne familie havde en rigtig hyggeonkel af den slags, de fleste kun kan drømme om, og dem der har en, fatter sjældent, hvor heldige de egentlig er, og glemmer alt for ofte at sætte pris på det og sige det til ham.
Nu traf det sig sådan, at denne families onkel arrangerede en stor luksusrejse for hele familien. Desværre kunne han ikke selv komme med, fordi han havde for travlt med andet arbejde, men derfor syntes han ikke, at de andre skulle snydes. Han arrangerede og lagde til rette. Han havde lejet den bedste hytte, han havde kunne finde, med fantastisk udsigt over området, og fyldt dens skabe med guf.
Fryseren fyldte han med en overdådighed af mad, og nu glædede han sig til at høre familiens glædesudbrud over Skype, når de ringede. Via netkameraer kunne han se, hvor de nød det, når de badede i søerne, fiskede, gik ture i landskabet eller hyggede sig omkring bordet. Jo, han var ikke så lidt tilfreds med sig selv.
Om formiddagen sad han og ventede på 1. opkald. Det trak lidt ud. Han tjekkede forbindelserne. Næh de var gode nok, så det var da ikke teknikkens skyld. Selvfølgelig! De havde bare så travlt med at nyde det, så de ikke lige sansede at ringe.
Middag kom, og middag gik, aften ligeså, og endelig sent ud på aftnen dukkede familien op på skærmen. De så lidt hængeørede ud. Den ene sad oven i købet og brokkede sig højlydt over, at de skulle bruge tid på onkel, alt imens han sad og kørte den ene småkage efter den anden ind i kraniet. ”Nu hyggede vi os lige så godt” surmulede han, men de fleste var nu glade.
Næste dag var lidt det samme. Dagen nærmest druknede i hyg, og hen under midnat bibbede onkels forbindelse. De var ikke så mange, men han måtte jo nok kunne forstå, at den ene havde det ene og den anden det andet, og resten var trætte, for onkel havde jo netop sørget for oplevelser døgnet rundt, og så var der jo ikke så meget tid til ham.
Nå! Al begyndelse er svær. Det vidste onkel jo godt. Han slog kameraerne til og fulgte levende med i den families liv, han så forfærdelig gerne ville have været en del af. Det så ud til, at det blev en RIGTIG god dag, så nu ringede de nok snart.
Han vågnede kl 2 om natten. ”Mærkeligt” tænkte han. Det var dog trods alt ham, der havde sørget for alt det her, så de rigtig kunne hygge sig, men det var ham, de ikke kunne finde tid til. Havde han gjort noget galt?
Han ventede og ventede, men ingen havde ringet. Han syntes ellers, at han havde gjort alt det rigtige, men måske du kan hjælpe ham med at finde ud af hvad han har gjort forkert? Hvis du da har tid?
