Selvstændige bør ikke tvinges til at handle mod deres samvittighed
Troende virksomhedsejere skal ikke tvinges til at yde service overfor homofile bryllupper, fastslår en appelret i Mississippi.
Loven HB 1523 (Protecting Freedom of Conscience from Government Discrimination Act) fra 2016 blev appelleret af LGBT-grupper. Men nu har et enstemmigt panel afvist appelsagen og stadfæstet afgørelsen.
HB 1523 præciserer, at det handler om den ”oprigtige religiøse eller moralske overbevisning, at a) Et ægteskab er eller opfattes som en enhed af én mand og én kvinde, b) Seksuelle relationer bør kun finde sted i et sådant ægteskab og c) Betegnelsen ’Mand’ og ’Kvinde’ hentyder til en persons uforanderlige biologiske køn, som det kan fastslås objektivt ved fødslen”.
LGBT-aktivister fordømmer loven, og New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, har forbudt alle ikke-nødvendige statslige rejser til Mississippi.
I Family Research Council (FRC) glæder man sig derimod: ”Ingen skal kunne idømmes altødelæggende bøder eller diskvalifikation bare fordi de tror det, præsident Obama troede indtil for fem år siden, nemlig at ægteskabet er en enhed af én mand og én kvinde”, siger leder af FRC, Tony Perkins på organisationens hjemmeside.