Petr Jasek har nu fortalt om sit ophold i et sudansk fængsel sammen med IS-terrorister. Foto: Voice of the Martyrs.
Tjekkiske Petr Jasek blev idømt fængsel på livstid for ”spionage” i Sudan. Han blev dog frigivet i februar 2017 efter 447 dage i fangenskab og har nu fortalt sin historie til CBN News.
Petr Jasek voksede op i det kommunistiske Tjekkoslovakiet, hvor hans forældre blev forfulgt for deres kristne tro. Som voksen hørte han selv Guds kald til en tjeneste i forbindelse med Voice of the Martyrs i Sudan. Her blev han arresteret, anklaget for spionage og krig mod staten og idømt 20 års fængsel sammen med terrorister.
– En af IS-medlemmerne var en libyer, der allerede som 12-årig var personlig vagt for Osama Bin Laden i Tora Bora og senere var en af de mordere, som slagtede 20 egyptiske kristne på Libyens strand, fortæller missionæren. IS-krigeren havde demonstreret en af sine drabsmetoder ved hjælp af en fiskesnøre. ”Han sagde til mig, at hvis jeg havde været amerikaner eller russer ville han straks brække min hals og dræbe mig”, tilføjer Petr Jasek.
Petr blev både gennembanket og forhånet af sine medfanger, men han oplevede også, at Gud gav ham styrke til at dele troen, så flere af hans medfanger blev kristne.
Hans frigivelse efter kun 14 månederes fængsling har gjort ham taknemlig både overfor sit lands regering og de mange kristne, som har bedt for ham.
– I denne situation oplever man, at alt hvad man har, er Guds nåde og at det kun er gennem hans styrke og ikke ens egen, at man kan overleve i fængslet. Det gælder om at være ydmyg og tro lige til det sidste øjeblik, det er der, vi kan blive mere end sejrende, når vi går gennem svære situationer på grund af vores tro på Jesus Kristus, understreger Petr Jasek.