Forbereder kampagne i Touboro
I uge 6 i februar 2018 planlægger Udfordringen sammen med Gospel Outreach en kampagne med Per Hyldgaard i Touboro på grænsen mellem Cameroun, Centralafrika og Tchad.
Udfordringen satser på først at oprette en lokal radio, som kan forberede jorden for kampagnen. Der findes ingen radio i området.
Efter kampagnen kan radioen følge op med kristen undervisning, familievejledning, råd om hygiejne, kvæg- og landbrug, samt direkte programmer, hvor lytterne ringer ind for at få vejledning og forbøn.
Udfordringen har i forvejen oprettet en del kristne radioer i samarbejde med de lokale kristne fra forskellige kirkeretninger. De fleste radiostationer drives af de lokale ved frivilligt arbejde og gaver. Men der er brug for 50.000 kr. i hjælp til at oprette radioen (sender, mast, tilladelser, studie, udstyr, osv.)
Der er også brug for at støtte møde-kampagnen, der foregår i det fri. Her er brug for lys, lyd, scene, plakater, løbesedler, osv., før Per Hyldgaard og hans frivillige team kommer.
Gaver mrkt. TOUBORO eller RADIO kan overføres til bankkonto: 9046 – 457-34-58449. (Husk navn og cpr-nummer for fradrag.)