Troen kan give dig et længere liv

Nye studier i religionspsykologi viser en klar sammenhæng mellem oplevelse af mening og bedre sundhed.

Mindre risiko for Alzheimers og hjerte-sygdomme, og 23 pct. lavere dødelighed, hvis troen giver dig meningsfuldhed, siger østrigsk forsker.

Nye studier i religionspsykologi viser en klar sammenhæng mellem oplevelse af mening og bedre sundhed.

Langtidsstudier viser, at meningsfuldhed reducerer sandsynligheden for Alzheimers og hjertekar-sygdomme.
At livet føles meningsfyldt, reducerer ifølge undersøgelser dødelighedsrisikoen med ca. 23%.

– Religion og spiritualitet er to mulige kilder til mening og giver en høj indikation af meningsfuldhed, men kun hvis det har en vigtig plads i menneskers liv, siger Dr. Tatjana Schnell.
Schnell er førsteamanuensis ved Innsbruck Universitet i Østrig og leder en forskningsgruppe, der undersøger meningsfuldhed empirisk (dvs. på grundlag af erfaring).

Hun var en af ​​hovedtalerne på en konference for Den Internationale Forening for Religionspsykologi (IAPR) i Hamar, Norge, i slutningen af ​​august.

– Denne sundhedsskabende meningsfuldhed kan komme fra mange kilder og kan have lige stor effekt, uanset om den stammer fra verdslige eller religiøse kilder, siger Schnell.

Troen skal ifølge forskeren have en høj prioritet i livet og styre motivation og handling for at få betydning for meningsfuldheden.

– Mange siger, at de tror på Gud, men det er bare en generel tro. For at være en kilde til mening, skal troen udleves, siger hun.

Meningsgivende miljøer

Schnells forskningsgruppe opregner fire faktorer, hvor meningsfuldhed opstår.
– Hvis jeg opfatter mit liv som sammenhængende, har en retning, føler jeg har betydning, og føler at jeg hører til, siger Schnell.

Meningsfuldhed er ikke noget, som andre kan skabe, ifølge forskeren, men ledere og kristne forsamlinger kan skabe et miljø, der hjælper mennesker til at skabe denne meningsfuldhed.
– Hvilken retning kan kirken tilbyde, og hvordan kan vi leve den i sammenhæng med resten af ​​vores liv? Betydning er også vigtig. Er det fx ligegyldigt, om jeg kommer i kirken?

Medansvar

Dr. Schnell mener, at det er vigtigt at give mennesker ansvar, så de føler sig vigtige.

”En præst i det nordlige Tyskland fortalte mig, hvordan de nogle gange tillod de unge i kirkerne at overtage og bestemme hele gudstjenesten, både indhold, tekster, dekoration og så videre. De var bemyndiget, og det var så vigtigt for dem at få vist tillid til disse opgaver, fortæller hun.

Forskeren mener, at løsningen ligger i at forenkle tingene til de eksistentielle spørgsmål. Hun siger, at mange forlader kirken til fordel for alternativ åndelighed i jagten efter noget, de kan føle.
– De ønsker at føle noget ved det, de tror på, og have en oplevelse af, at det er noget godt. Kirkerne må omsætte den betydning, de står for, til en virkelighed, som kan opfattes, mener hun.
Schnell mener, at det største problem for kirker i dag er hvilken sprogbrug, man bruger.

– I Tyskland bruger kirker stadig et meget teologisk sprog, som folk ikke forstår. Mange siger, at de forlader kirken, fordi de ikke føler, at det vedrører deres liv længere. Det har mistet meningen, fordi det ikke giver dem retning, og det vedrører ikke, hvad de ser rundt om eller lærer i skolen.

Livet nu er blevet vigtigere

Og det er ikke kun troen på et liv efter døden, der giver mening.

– Idéen om at komme i himmelen spiller ikke en så stor rolle for kristne, som mange ikke-troende tror, siger Schnell. Hun mener, at de fleste sætter deres liv efter døden i sammenhæng med det liv, de lever her og nu.

– Det vigtige bliver da at finde ud af, hvordan man kan leve godt. Ikke bare leve godt og behageligt, men leve for de ting, man vil stå for, og som føles rigtige, ​​siger Dr. Tatjana Schnell.
Ingunn Marie Ruud, KPK
og Henri Nissen.