Beder Norge konverterede asylansøgere skjule deres tro?
En ny rapport opfordrer norske myndigheder til at ændre praksis i mødet med iranske konvertitter, som søger asyl.
Norsk organisasjon for asylsøkere (NOAS), Stefanusalliansen, Mellomkirkelig Råd, Bispemøtet og Norges Kristne Råd har udarbejdet rapporten om iranske konvertitter, som søger asyl i Norge.
Rapporten ’Tro, Håp og forfølgelse II’ kommer med klare anbefalinger til de norske myndigheder om at forandre praksis overfor de iranske asylansøgere.
– Vi har været bekymret over denne gruppe asylansøgere i nogen tid. De vurderinger, man har gjort i Norge om risikoen for den enkelte ved hjemsendelse, har gjort os bekymret for, at vi faktisk returnerer personer med beskyttelsesbehov til forfølgelse i Iran, siger Jon Ole Martinsen, der er jurist i NOAS.
NOAS lavede i 2014 en rapport om iranske konvertitter, men den virkede ikke efter hensigten. Den nye rapport er blevet til i samarbejde med kirkelige organisationer. Det har tilført en vigtig dimension i dette med tro og vurdering af tro, forklarer NOAS’ jurist.
Krav om diskretion
Martinsen håber, at rapporten kan give immigrationsmyndighederne et bedre og bredere grundlag for at træffe de rette beslutninger. Han understreger, at rapporten ikke er ment som en kritik mod UDI og UNE, men som et hjælpeværktøj.
NOAS mener, at fx England og Danmark har en bedre praksis end Norge, når det gælder vurderingen af asylansøgeres tro.
– I Norge skelner man mellem det at være medlem eller leder og pastor. Denne skelnen genspejles ikke i virkeligheden, og risikoen ved at være medlem af en husmenighed er stor nok til, at folk bliver udsat for forfølgelse, siger Martinsen.
Rapporten hævder også, at norske myndigheder og domstoles afgørelser indirekte kræver, at konvertitten udøver diskretion i sin trosudøvelse efter hjemsendelse til Iran.
Skepsis fra FN
Under lanceringen af rapporten i tirsdags stillede juridisk rådgiver i FNs højkommissariat for flygtninge (UNHCR), Olivia Mocanasu, spørgsmål ved formuleringerne i flere konvertitsager i Norge.
– Når vi læser rapporten, er der ingen tvivl om, at beslutninger i Norge ser ud til at være i strid med FNs retningslinjer, når det gælder religiøs forfølgelse, siger Mocanasu.
Hun oplyser, at UNHCR har gennemgået flere af de norske domsafgørelser uafhængigt af den nye rapport.
– Der er en del standardformuleringer, som kan rejse spørgsmål om, hvorvidt flygtningekonventionen er fortolket rigtigt. Dette er i især formuleringer, som kan tyde på, at Norge opererer med et diskretionskrav. Der er en del formuleringer, som ikke genspejles i vore retningslinjer, siger Mocanasu og henviser til punkt 13 i FNs retningslinjer for international beskyttelse fra 2004.
Kommunikationsdirektør i udlændingenævnet (UNE), Bjørn Lyster, som var til stede under lanceringen, mener dog at der er tale om en misforståelse.
– Når det fra vor side udtrykkes, at nogen forventes at optræde diskret, er det udelukkende en beskrivelse af, hvad vi forventer kommer til at ske, forklarer Bjørn Lyster. Han understreger, at nævnet står inde for den gældende praksis.
KPK/Bodil
