Brev til en ufødt
Kære lille baby
I denne verden, hvor du ikke fik lov at sætte dine små fødder, er der mennesker, der er blinde for livets mirakler og sande værdier. Det er ikke fordi, din mor er en modbydelig og ond kvinde, men hun er desværre en forblindet én.
Jeg er så ked af, at jeg aldrig fik lov at møde dig, og det er fordi, at det de siger og tænker, er løgn. De tror, at du ikke er, og at du derfor ikke nødvendigvis behøver at være. Din mor troede på den løgn og valgte derfor forkert, for de har ikke ret. Du er, og du lever, og jeg er sikker på, at Jesus gav dig den bedste velkomst, da du fløj ind i hans arme. Du er så elsket, og du vil aldrig blive glemt.
Du er værdifuld. Jeg glæder mig til at møde dig i Himlen. Dér hvor du først fik lov til at løbe på dine små fødder. Vi ses, min lille engel.
Skrevet i sorg over en vens abort.
Forfatteren ønsker at være anonym, men er kendt af redaktionen.