Clausen: Den største ulykke for os moderne mennesker er at vi lever uden Gud

Det siger multikunstneren og filminstruktøren Erik Clausen, der er aktuel med filmen ”Aldrig mere i morgen”, som handler om døden. Udfordringen har mødt ham og fået en snak om kristendom, egoisme og ensomhed.

En kæmpe kolos af en kirke har taget bolig i Erik Clausens baghave. Når han fra sin lejlighed på første sal går ned i haven for at sidde i en stol og sole sig lidt, kan han se over på én af Vesterbros smukkeste bygninger, Kristkirken. De to – kirke og kunstner – bor side om side.

For to år siden fik multikunstneren og filminstruktøren Erik Clausen kirkeprisen Gabrielprisen for sin film: Mennesker bliver spist.

Hensigten med prisen er at gøre opmærksom på film, der på et højt kunstnerisk niveau formår at gengive og skildre menneskelige vidnesbyrd, der er i samklang med evangeliet, og som giver tilskuerne en dybtgående oplevelse af åndelige, menneskelige eller sociale ideer og værdier.

Aldrig mere i morgen

Clausens nye film ’Aldrig mere i morgen’ handler om den fandenivoldske kunstner Thorvald Mors, der besidder et stort ego og desuden mener, at han både er udødelig og uundværlig.
Da hans hjerte en dag holder op med at slå, er han ikke parat til at forlade denne verden. En engel, spillet af Bodil Jørgensen, giver ham en sidste chance for – som usynlig – at gå rundt blandt de efterladte og høre, om de savner ham, eller de er lettede over, at han endelig er trådt tilbage.

– Thorvald indser hurtigt, at reaktionen blandt de efterladte ikke er helt, som han havde forventet. Og at hans død måske ikke er så tragisk, som hans selv synes, for det at han ikke er mere, ender med at åbne op for nye muligheder for både den vrede søn Vincent, den unge hustru og hans bitre ekskone, fortæller Erik Clausen.

Døden giver plads til de efterladte

Hvorfor har du lavet en film om døden?
– Jeg er 75 år, og de sidste par år har jeg gået til flere begravelser end bryllupper, og de oplevelser jeg har haft til begravelserne, har været så specielle og mærkelige, at jeg følte, at jeg måtte lave en film om dem, fortæller Erik Clausen.

– Det, jeg gerne vil fortælle folk, er, at døden ikke altid er så tragisk, som man gør den til.

Jo, når et barn dør, eller når et ungt menneske, der lige har fået en ny bil, kører ind i et træ og bliver dræbt på stedet, da er det helt meningsløst, og sorgen er ubærlig.

Men når en mand på 80 år dør, en mand der som Thorvald Mors i min film har set det, han ville, oplevet det, som vi alle sukker efter: kærlighed, penge og succes, da er det ikke tragisk. Hvad kan man forlange mere?

– Det kan godt være, at nogen får det galt i halsen, det jeg siger nu, men jeg mener, at livets afslutning for den ene kan blive en ny begyndelse for den anden.
De efterladte har måske i årevis været holdt nede, på grund af at afdøde har følt sig så betydningsfuld, at han ikke et sekund har følt det rimeligt at træde et skridt tilbage og lade andre komme til.

Ved hans død, den ultimative tilbagetrækning, er der endelig langt om længe skabt plads til de efterladte, som, hvis de tør, kan starte på noget helt nyt.

Inspirerende skriftsted

Hvilke tanker gør du dig om døden?
– Efter at det gik op for mig, at min fremtid nu er kortere end min fortid, begyndte jeg at spekulere meget over døden.

Jeg tænkte på, hvad jeg kunne gøre for at leve længere – løbe maraton, træne nede i fitness-centeret, gå tidligt i seng og spise grønt. Men hvad sjov er der ved det?

– Det, jeg er nået frem til, er, at jeg i stedet for at sidde og tænke på døden hellere vil nyde livet og have det lidt sjovt i den tid, jeg har tilbage.
– Jeg har læst meget i Bibelen og er blevet inspireret af skriftstedet om de betroede talenter, Mattæus evangeliet 25, 14-30. Det skriftsted har gjort, at jeg føler mig forpligtiget til at fortsætte med at bruge mig selv.

– I dag snakker jeg meget, men som barn var jeg genert, og denne generthed udviklede sig senere til mindreværdskomplekser.
I dag er jeg nogenlunde sat fri af al den slags, og det gør, at jeg føler mig mere fri end nogensinde til at tage ud og forvalte mine talenter.

Ulykke, at vi lever uden Gud

Clausen har boet på Vesterbro næsten hele sit liv. Han kender de fleste mennesker, og da Kristkirken, som tidligere fortalt, ligger lige ved siden af, hvor han bor, går han tit ind i kirken for at få en snak med præsten.

– De mange spændende fortællinger fra Bibelen er dramatiske og tankevækkende. For at folk skal kunne forstå, hvad historierne handler om, og drage paralleller til deres eget liv, er det vigtigt, at retorikken er levende, når de bliver fortalt. Det er da surt, hvis folk forlader kirken, ene og alene fordi de vigtige budskaber fra Bibelen bliver formidlet på en alt for kedelig måde.

– Selv om jeg ser mange andre gode grunde til at lange ud efter kirken, så er den største ulykke for os moderne mennesker, at vi lever uden Gud. Da troen på Gud forsvandt, blev vi i stedet vores eget midtpunkt, og helt ærligt, det er der ikke kommet noget godt ud af.