En ubehagelig påmindelse

”Med fri abort er den ufødte frataget alle rettigheder. Det er denne uretfærdighed, vi i Retten til Liv gerne vil påtale. For hvad er menneskerettighederne værd, hvis de ikke gælder alle mennesker?”

Sådan spørger formanden Ellen Højlund Wibe i artiklen på forsiden om Retten til Liv’s aktion i Aarhus. Her satte man 20.000 klistermærker på lygtepæle og andre offentlige steder.

Som man kunne forvente krævede kommunen, at de skulle pille dem ned igen. Ikke fordi der er nogen helt skudsikker jura, der kræver dette – men den fri abort er en politisk-korrekt mærkesag for det moderne samfund. Og magthaverne vil ikke høre på dem, der stiller spørgsmål ved de ca. 15.000 aborter af ufødte børn, der hvert år foretages i Danmark.

Vi så det også, da Retten til Livs aktivister i sommeren 2014 satte 14.000 hvide kors på en privat mark ved motorvejen i Hedensted. Straks havde politikerne travlt med at få korsene fjernet – af hensyn til trafiksikkerheden…

Hvad var der egentlig galt med dette stille, smukke mindesmærke over 15.000 ufødte, som aldrig så lyset?

Eller hvad var der galt med den smukke mindesten for de ufødte, som Kaj Munks familie og venner satte op i Vedersø? Men straks reagerer det ellers så tolerante samfund – mens man gerne tillader andre former for protester.

Hvis det fx havde været små regnbueflag, som homoseksuelle aktivister klistrede på lygtepælene, så ville politikere og myndigheder nok ikke have lige så travlt. For der er nogle protester, der ligefrem promoveres af det offentlige med fx statsministre i spidsen. Og så er der andre protester, som man helst vil lukke munden på – med øvrighedens magt.

Her halter demokratiet og ytringsfriheden.
Hvis det så var den ømme samvittighed, der fik det etablerede samfund til at reagere, så var der håb for de ufødte. Men abort er blevet en del af vores ”vestlige livsstil” – og på en eller anden syg måde har man fået tingene vendt på hovedet, så det er blevet en menneskeret at slå et barn ihjel…

Derfor skal vi være taknemlige for, at der stadig er aktivister, som minder os om, hvor tragisk en fejltagelse den ”fri” abort i virkeligheden er.

Og vi kristne må bede imod den ånd af død, som vores politikere har lukket ind i samfundet.

Smid den ud med dine bønner!