En ko i kirken – er det normalt?

Efter at have opholdt os i Cameroun i tre uger, har vi som forventet erfaret, hvordan både kultur og sprog er meget forskelligt fra Danmark.

Forskellene mellem den danske kirke og Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun er også mange. Vi kommer i kirken hver søndag på trods af sprogbarrieren. En gudstjeneste tager fire timer her, og det er fire timer på fransk, hvor vi ingenting forstår.

Men på trods af sproget genkender vi nogle melodier og sange, og vi udnytter muligheden for at være en del af kirken ved at synge med på dansk eller engelsk. Selv afrikanerne kan ikke alle sangene, og sanghæfter er ikke noget, man bruger her, så hvis man ikke kender sangen, danser man bare og priser Gud på den måde. Vi mærker tydeligt, hvordan det hele grundlæggende handler om at prise og ære vores Far.

Den første søndag var der indsættelsesgudstjeneste for den nye præst. Det hele var meget festligt, og menigheden gav gaver til den nye præst, men da der kom en ko ind i kirken, kiggede vi lige en ekstra gang. Alle grinede af os. Det viste sig, at koen er et tegn på rigdom, og at det er meget normalt at give en ko i gave i ved sådanne lejligheder hernede.

På trods af de mange forskelle er noget fundamentalt ens; vi tror på den samme almægtige Far, og vi kan mærke, hvordan Han er os nær. Det er Han lige meget hvor i verden vi bevæger os (Jeg er med dig og vil våge over dig, hvor end du går. 1. Mos 28,15 a), og om vi holder gudstjeneste med køer og dans.