Mission Øst hjælper overlevende rohingya-flygtninge i Bangladesh

20-årige Lal Bana måtte flygte højgravid og med sin toårige datter op i bjergene, da der blev sat ild til hendes hus. Efter tre dages flugt fødte hun endnu en lille pige.

Deres huse er brændt ned, deres landsbyer jævnet med jorden, og de har mistet alt. Hundredtusinder af mennesker fra Myanmars forfulgte rohingya-minoritet har søgt tilflugt i Bangladesh, hvor flygtningelejrene allerede er overbefolkede. Mission Øst koordinerer akut nødhjælp for seks hjælpeorganisationer.

”De satte ild til vores hus, så vi flygtede op i bjergene!” ”Vores by blev angrebet, naboens hus blev brændt ned, og vi løb af sted!”
Rohingya-flygtninge ved grænsen mellem Myanmar og Bangladesh fortæller den ene grufulde beretning efter den anden: Landsbyer angribes, huse brændes af, og det overvejende muslimske mindretal i Myanmars Rakhine-provins tvinges på flugt.
Siden en ny angrebsbølge startede 25. august, er over en halv million rohingyaer flygtet over grænsen til Bangladesh, hvor der i forvejen er 200.000 rohingya-flygtninge. De har desperat brug for vand, mad og de mest basale hygiejneartikler for at modstå smitte og sygdom. FN rapporterer, at flygtningene – hovedsagelig kvinder og børn – er traumatiserede, og at nogle af dem ankommer med brandskader og sår fra skydevåben, granatsplinter og landminer.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.