PLO kræver britisk undskyldning for Balfour-deklarationen
De palæstinensiske organisationer har den 18. oktober i år opfordret Storbritannien til at undskylde ”Balfour-deklarationens forbrydelse”.
Balfour-deklarationen fra 2. november 1917 var en hemmeligtstemplet britisk godkendelse af, at der skulle oprettes en jødisk nationalstat. Udenrigsminister Arthur James Balfour fremsatte deklarationen over for det jødiske samfunds leder, Lord Rothschild.
I de seneste måneder har PLO truet med at trække Storbritannien i retten, fordi den nu 100-årige deklaration banede vej for oprettelsen af staten Israel. Da PLO i april fremsatte et lignende krav, førte det ikke til nogen undskyldning.
En talsmand for det britiske udenrigsministerium har kaldt Balfour-deklarationen ”en historisk erklæring” og tilføjet, at Storbritannien fortsat vil arbejde for en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne. De seneste fredsforhandlinger brød sammen i 2014.
Først efter 2. verdenskrig og holocaust voksede den internationale accept af ideen om et jødisk hjemland. Den 14. maj 1948 kunne David Ben-Gurion udråbe den nye stat, Israel.
Flere bibelforskere mener, at Israels genopståen som nation er profeteret i Esajas’ Bog 66, 8-9; Jeremias’ Bog 30, 1-3 og 31, 3-9; Ezekiels Bog 36-39; Amos’ Bog 9, 11-15 og Zacharias’ Bog 10, 6-10 .
Mange henviser også til de løfter, Gud gav jødernes stamfar, patriarken Abraham i 1. Mosebog 12, skriver Christian Headlines.