Nåde eller gældssanering?
Nysgerrighed kan være en plage, men er alligevel drivkraften til alle fremskridt. Nogle affinder sig med forholdene, som de er. Andre spørger: Kan det ikke gøres anderledes – eller hvorfor er det sådan?
Vi kender disse personer fra hverdagslivet. Fra bibelsk sammenhæng kender vi Peter som en sådan person – slog sig ikke til ro – ville have yderligere forklaring.
Jesus har i det tidligere talt om menighedstugt – i hvert fald om forholdet mellem menighedens medlemmer indbyrdes, og så er Peter der: Kan det ikke gå over gevind med disse tilgivelser?
Amos 1,3 er blevet udlagt, som om Gud tilgav tre gange, men efter den fjerde forsyndelse faldt hammeren. Skulle mennesket være bedre end Gud? For at være på den sikre side fordobler Peter de tre og lægger en ekstra til – skulle det ikke være nok?
Læg mærke til, at Peter anser tilgivelse for en selvfølgelighed – det er bare et spørgsmål om, hvornår nok er nok!
Har Jesus rystet på hovedet: Peter! Er du langsom i opfattelsen, eller vil du ikke forstå? Er du bange for at involvere dig i medmennesket?
7 x 7 om dagen?
Jesus kunne måske have forstået Peter, hvis han havde kommenteret Lukas’ version: Lukas 17,1-4, hvor det er syv gange om dagen. Der ville vi vel være stået af. Syv gange om året – kunne vi acceptere det? Så skulle det vel være en af de allernærmeste – forældre overfor børn? Nok ikke omvendt? Ægtefælle overfor ægtefælle? Hvorfor mon så de mange skilsmisser?
Lad taldivergensen hvile. Du vil sandsynligvis aldrig komme op på at skulle tilgive det samme menneske syv eller 77 gange på én dag. Der kan synes at være grænser for tilgivelsens forpligtigelse. Dog er den så langt væk, at den i virkeligheden er grænseløs.
En enorm gæld
Som svar til Peter fortæller Jesus lignelsen om den gældbundne tjener.
Det er vel gældssanering, så det batter noget. 10.000 talenter siger os ikke så meget, men når Pilatus havde et statsbudget for provinserne Idumæa – Samaria – Judæa på 600 talenter årligt, så får de 10.000 pludselig liv. Hvordan kan man oparbejde en gæld på 16x statsbudgettet?
Forlad os vor skyld
Nu er lignelsen ikke om almindelige menneskelige forhold, men om Himmeriget, og her kan andre forhold måske gøre sig gældende, det synes også at vise sig i Fadervor. Der beder vi: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
Der synes at være gensidighed i tilgivelsen i Guds rige.
Forholdet mellem Gud og mig skal også udmønte sig forholdet til næsten – derfor bør lignelsen nok kaldes ”Den uforsonlige tjener”, og dens tale til os er alvorlig:
Mit forhold til medmennesket vedrører i høj grad mit forhold til Gud. Beløbsstørrelserne i lignelsen har også bud til os: Det, du har fået tilgivet i forhold til Gud, er så uendelig stort i forhold til, hvad du skal tilgive din næste. 100 af 10 000 – er det noget at tale om?
Et tilgivende sind
Det tilgivende sind overfor medmennesket synes at være en nødvendighed i forholdet til Gud. Prøv at læse Mark.11,25-26.
Det er nok også almen erfaring, at hvis ikke jeg har det godt med mit medmenneske – broder og søster i menigheden, så har jeg det heller ikke godt med Gud. Jesus har en kommentar til det emne i Mt. 5,21-26 – læs den. Guds nåde synes at kunne fortabes eller trækkes tilbage, så én gang frelst ikke betyder altid frelst. Der hører en livsholdning med til kristenlivet som adgangskort til himlen.
Alt andet ville være ansvarsløst. Medtjenerne kunne ikke forstå deres kammerats handling. Han kunne i det mindste have givet lidt respit, men nej.
Rethaverisk?
Er det rigtigt, at tilgivne kristne er nogle af de mest rethaveriske? ”Jeg måtte bede om tilgivelse – nu vil jeg have min ret!”
Hvor ofte skal jeg tilgive?
Lige så længe, som jeg selv ønsker tilgivelse. Sådan taler Jesus til Peter og til os – tilgivelsen er måske ikke grænseløs, men mit eget velbefindende er afhængig af mine handlinger – den uforsonlige tjener kom til at leve og dø i fangenskab, hvor han kunne have levet i frihed.
Hvor ofte skal jeg tilgive? Lige så længe, som jeg selv har tilgivelse behov – når jeg i egen kraft kan stå ren og uplettet for Gud med ordene: Jeg har ikke mere brug for din tilgivelse – jeg kan stå for dig uden Jesu forsoningsdød, så behøver jeg ikke mere at tilgive mit medmenneske.
Hvornår det kan ske for dig, kan jeg ikke give dig opskrift på. Det vil aldrig ske for mig. Jeg vil altid have brug for og være afhængig af Guds nåde. Jeg vil altid have brug for at kunne tilgive – selv om det er en svær lektie at lære.
Nåden er din dagligdag!
Søndagens tekst: Matt. 18,21-35
Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk
Om tilgivelsens nødvendighed
21 »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?« spurgte Peter. »Er syv gange nok?« 22 »Nej,« svarede Jesus, »lad det være 77 gange! 23 Med Guds rige er det nemlig som med en konge, der bad sine embedsmænd om at aflægge regnskab. 24 Den første skyldte ham et millionbeløb. 25 Da han ikke kunne betale sin gæld, gav kongen ordre til, at alt hvad han ejede, skulle beslaglægges, og at han selv, hans kone og hans børn skulle sælges som slaver. 26 Manden faldt på knæ for kongen og bad: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg nok betale det hele tilbage!’ 27 Så fik kongen ondt af ham, eftergav ham al hans gæld og lod ham gå. 28 Udenfor stødte embedsmanden på en kollega, der skyldte ham et par tusinde. ‘Betal, hvad du skylder mig!’ hvæsede han og greb ham i struben. 29 Kollegaen faldt på knæ for ham. ‘Vær tålmodig med mig,’ bønfaldt han, ‘så skal jeg nok betale!’ 30 Men det ville han ikke høre tale om. Tværtimod fik han kollegaen arresteret og kastet i fængsel, hvor han skulle blive indtil hele gælden var betalt. 31 De andre kollegaer blev meget bedrøvede, da de så, hvad der foregik. De gik straks til kongen og aflagde rapport. 32 Kongen kaldte så embedsmanden ind igen. ‘Din ondskabsfulde slyngel,’ sagde kongen. ‘Her eftergav jeg dig hele din gæld – og det bare fordi du bad mig om det. 33 Burde du så ikke vise andre lidt medfølelse?’ 34 Derefter gav den vrede konge ordre til sine fængselsbetjente om at sætte ham i fængsel, indtil gælden var betalt. 35 Sådan vil min himmelske Far også gøre med jer, hvis I ikke tilgiver hinanden af hele jeres hjerte,« sluttede Jesus.