Hvis håbet kan kvæles, dør modstanden
Star Wars fortsætter historien om universets kamp mellem mørke og lys. ’The Force Awakens’ følges nu op af ’The Last Jedi’, hvor Luke Skywalker er tilbage.
De mange film i Star Wars universet har alle dage kredset om det gode og det onde i mennesket (og andre væsner). Om konflikten og kampen mellem at overgive sig til mørkets side – som er kendetegnet ved stor magt og total mangel på empati, medmenneskelighed og omsorg – eller den lyse side, som paradoksalt set må gemme sig i de dunkleste hjørner af universet, konstant i undertal, på flugt og i kamp for den blotte overlevelse.
’The Last Jedi’ (Den sidste Jedi) er ingen undtagelse, men alligevel formår folkene bag filmen at overraske – for der er overraskende twists, og de er gode. For selvom ’Star Wars’ er kampen mellem god og ond, er noget af det vigtigste tvivlen. Hvem er egentlig gode – og kan man omvendes fra Kraftens mørke side?
Spænding hele vejen hjem
’The Last Jedi’ er lang – 2,5 time – det vil sige 3 timer med reklamer og forfilm, og det er lang tid til action-film, men der er rigeligt at forholde sig til, både i de intense kampscener og de lige så intense blikke og ordvekslinger.
Instruktøren (Rian Johnson) skifter mellem parallelle handlingsforløb, så man hele tiden kan følge med, hvad der sker hos Ray og Skywalker (de gode), hos Kylo Ren og Snoke (de onde) og dem, man ikke ved, om man kan stole på. Og det er i sig selv tankevækkende, hvor vanskeligt det er at føle sig sikker i, hvem der er det ene eller det andet.
I historien har The First Order nærmest udryddet Modstandsbevægelsen, der nu er reduceret til en enkelt flåde. Den er fanget under voldsom beskydning, og om få timer vil deres skjold bryde sammen. Håbet skal kvæles, det er den onde Snokes udtalte plan, som ser ud til at lykkes.
Jedi-aspiranten Rey har imidlertid fundet Jedi-mester Luke Skywalker, en vrissen og skyldbetynget eneboer, som ikke ønsker at give sin viden om Kraften videre. Han er lammet af fortidens fejl og synder og af frygt for at gentage disse mørke kapitler og har derfor besluttet ikke at give sin viden om Kraften videre til andre. Rey må derfor forlade den afsidesliggende ø med tilsyneladende uforrettet sag.
Men bedst som alt håb er ude, træder mesteren igen frem, i overlegen stil, kan man godt tillade sig at afsløre.
Spændende karakterer
Filmen har fremragende skuespillerpræstationer, hvilket i sig selv gør den seværdig. Den anløbne figurer, ’DJ’ (Benicio Del Toro), der er sig selv nærmest, afløser Han Solo.
Den aldrende Skywalker (Mark Hamill) er både den samme – og meget anderledes end den unge mand, der kæmpede sammen med Obi Wan for længe, længe siden. Det er fascinerende med en skuespiller, der kender sin figur og har levet et helt liv med ham. Den blåøjede knægt fra den oprindelige trilogi er blevet en gammel mand med gråsprængt skæg. Og Mark Hamill bliver kun bedre med alderen, når han giver den som plaget, men også lunefuld og med et glimt i øjet.
Piloten Poe Dameron (Oscar Isaac) er kæphøj på en overbevisende, naturlig måde. Stormtrooperen Finn (John Boyega) vokser i heltemod og får følgeskab af den mere godhjertede mekaniker Rose (Kelly Marie Tran).
Kylo Ren (Adam Driver) og Rey (Daisy Ridley) knyttes overnaturligt sammen, og det virker både dramatisk og magisk. Det komplekse forhold er filmens hjerte. Et skæbnespil om de gode og de onde, men med komplekse karakterer, der rummer begge dele.
The Last Jedi er spændende, højdramatisk, humoristisk og visuelt imponerende.
Håbet er lyset i stjernekrigen
Der er tragedier, død og nederlag på stribe i Star Wars-serien. Det er som med Rummets mørke, bagtæppet, hvorpå små stjerner stråler. Ledestjernen viste vej i juleevangeliet, i stjerneeventyret er håbet vejviseren. Og der er altid et håb. Anakin Skywalker blev til Darth Vader, men sønnen Luke tror på, at der stadig er noget godt i ham, og håbet på balance i kraften indfries.
I ’The Last Jedi’ genfinder Luke håbet, for det går op for ham, at selvom Jedi-ordenen dør med ham, så lever den alligevel videre med Ray. Selvom modstandshæren er så godt som udryddet, skal der kun en lille gnist til at tænde den igen i en fjern galakse.
Der er lang vej fra julens evangelium til stjernekrigen, men til fælles har de erkendelsen af håbets mægtige kraft.
Star Wars – The last Jedi
Biografpremiere: 13. december
Spilletid: 153 minutter
Aldersgrænse: 11 år
